Kendte29. juli 2023

Babylykke: Sangerinden Janette Manrara er blevet mor

Janette Manrara er blevet mor for første gang til en lille pige
Janette Manrara kan nu kalde sig for mor.
Janette Manrara kan nu kalde sig for mor.
 Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

Lykken er stor hos den 39-årige cubansk-amerikanske sangerinde og tv-vært Janette Manrara.

Sangerinden er nemlig blevet mor for første gang, som hun afslører på Instagram, skriver Metro.

- Lyra Rose Skorjanec. 28. juli 2023, skriver hun i opslaget, hvor man må gå ud fra, at teksten er navnet på datteren samt fødselsdatoen.

På biilledet ses sangerinden sammen med manden Aljaz Skorjanec på 33 år.

Ægteparret har tidligere afslørret over for Metro, at de i flere år har kæmpet med graviditeten, men nu er de altså blevet forældre til en lille pige.

I skrivende stund vælter det ind med lykønskninger til parret. Opslaget, der blev delt lørdag formiddag dansk tid, har i øjeblikket fået over 100.000 likes, og det vælter ind med kommentarer fra fans, venner og kollegaer.

"Emmerdale"-stjernen" Lisa Riley er blandt de mange, der har ønsket ægteparret tillykke med den lille pige.

Sponsoreret indhold