Kendte13. januar 2024

Babylykke: Christopher Læssø og kæresten venter barn

Skuespilleren Christopher Læssø afslører, at der er en familieforøgelse på vej
Christopher Læssø og kæresten Laura Becker venter barn. 
Christopher Læssø og kæresten Laura Becker venter barn.
 Foto: Mikael Rieck

Det begyndte som et venskab.

Derefter blev de kærester.

Og nu skal de være forældre.

Den danske skuespiller Christopher Læssø og kæresten Laura Becker venter deres første barn sammen.

Det afslører han i en story på Instagram.

– Vi er gravide, lyder det fra Læssø.

Den story blev lagt op i morges. Men nu er den taget ned igen.

Og det kan der da være en ganske udmærket grund til.

For på billedet optræder Læssø nemlig fuldkommen nøgen, mens han puster sin mave op ved siden af kæresten Laura Beckers fine babybule.

Bevares. De ædlere dele er dækket til af en delfin-emoji.

Men måske det alligevel var lidt for friskt til Instagram.

Det ændrer dog ikke på den fantastiske nyhed om familieforøgelsen.

Tilbage i marts viste Taastrup-drengen Laura Becker frem for første gang.

Og her bekræftede de forholdet over for SE og HØR.

Hvem har du med i aften?

– Det er min kæreste.

Er I et nyt par?

– Ikke så nyt. Vi har været sammen et halvt år. Et lille års tid, sagde de to turtelduer i munden på hinanden dengang.

Her fortalte han også, at de faktisk havde kendt hinanden længe, før de fandt sammen.

Inden da havde de nemlig kendt hinanden i 12 år.

Men så kunne romancen altså heller ikke holdes tilbage længere, og de blev kærester.

Og nu skal de altså være forældre sammen.

Det bliver 38-årige Læssøs andet barn.

Han har nemlig også datteren Olivia fra et tidligere forhold.

Sponsoreret indhold