Kendte12. januar 2023

Babybuler til premiere: Preggo, preggo og preggo på rød løber

Flere babybuler stjal rampelyset torsdag aften, da to store premierer fandt sted i København
Flere babybuler blev luftet til premierer torsdag aften.
Flere babybuler blev luftet til premierer torsdag aften.
 Foto: Lars H. Laursen, Martin Høien

Kendte fra nær og fjern indtog til aften røde løbere i henholdsvis Dagmar teateret og Imperial. Her var danske stjerner nemlig inviteret ud for at se premiere på HBO-serien "The Last of us" og Brad Pitt-filmen "Babylon".

Og selv om der var både kendte ansigter og smukke – og vilde – skrud, så var det altså flere gange mormaverne, der fik al opmærksomheden.

Både Tilde Munkholm fra "Den store bagedyst", skuespillerinden Karoline Brygmann og Simone Lykke luftede således babybulerne og viste dem stolt frem på rød løber, mens blitzlyset regnede ned over dem.

Baby på vej

Tilde Munkholm annoncerede sin graviditet for kort tid siden. "Den store bagedyst"-deltageren har også delt en video på TikTok, hvor man ser hendes reaktion, da hun testede positiv.

Tilde Munkholm og kæresten Thomas Gregersen.
Tilde Munkholm og kæresten Thomas Gregersen.
 Foto: Martin Høien

Noget længere er Karoline Brygmann. Til SE og HØR fortæller hun, at hun er godt og vel ni måneder henne og regner med at føde inden for to uger.

Hun dukkede således højgravid op på rød løber til aftenens premiere på "The last of us" og fortalte, at hun venter en lille pige. Hun og Elias Munk har en dreng i forvejen.

Navnet er vist også på plads, men det holder parret hemmeligt indtil videre.

Karoline Brygmann og Elias Munk venter en lille pige.
Karoline Brygmann og Elias Munk venter en lille pige.
 Foto: Lars H. Laursen

Skuespillerinden Simone Lykke venter sig også. Det afslørede "Kastanjemanden"-stjernen i december.

– Med vores første datter lykkedes det at holde det skjult, til hun var blevet født. Men det var også under corona, så der var ikke lige så mange arrangementer, sagde Simone Lykke, der dermed afslørede, at hun venter endnu en pige.

I dag dukkede hun op i en sand pailletdrøm til premieren på "Babylon", hvor dresscoden var "festligt – gerne 20'er-stil".

Simone Lykke har termin 29. april.

Simone Lykke venter en lille pige.
Simone Lykke venter en lille pige.
 Foto: Martin Høien

Sponsoreret indhold