Kendte26. april 2022

Babyboom i kendisland

Indbyggertallet i kendisland stiger og stiger. Her er de kendte, der udvider familien senere i år.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

40-årige Christiane Schaumburg-Müller afslørede med ordene ”baby on board” forleden, at hun og hendes forlovede Daniel Åxman binder den sammenbragte familie sammen til efteråret, når de bliver forældre til deres første fælles barn. Hun har i forvejen Constantin på fem med rappereks’en L.O.C., mens Daniel har to piger fra et tidligere forhold.

Anna David måtte forsikre pressen om, at det ikke var en aprilsnar, da hun 1. april viste en struttende babybule frem på Instagram. Til sommer tilføjer hun endnu en dreng til sin børneflok. Hun har i forvejen Alba på 10 og Noam på tre. Sidstnævnte glæder sig enormt til at blive storebror.

https://imgix.seoghoer.dk/20220423_mr_optimisten_2021_-_paa_docken_i_kbh_-_pressefotograf_mikael_rieck_21.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Far til fire, kan Dennis Knudsen kalde sig, når han igen bliver far. Denne gang er der nemlig dobbelt op i mavsen. Stjernefrisøren er vild med børn og har masser af plads til sin voksende børneflok i det store hus i Korsør. Og når han har travlt, hjælper mor Mona heldigvis med drengene Lucas på knap tre og Noah på 11 måneder.

Velkommen til Mordina. Medina barsler ikke kun med en dokumentar om sit liv – hun er også gravid med sit andet barn. Endnu en søn. Den 39-årige ”Det synd for dig”-sangerinde havde nærmest lige født sønnen Tyler, da hun igen blev gravid. Hun og gemalen Malo Chapsal bliver forældre til endnu en dreng til sommer. Da hun gæstede ”Melvin Kakooza Show” afslørede sangerinden, at hun denne gang ikke har nogen graviditetscravings.

Snart kan Jeanette Ottesen kalde sig mor til to. Ekssvømmeren afslørede således for nylig i sin nye podcast ”Hvidløg i frugtsalaten”, at hun igen er gravid. Her afslørede hun samtidig, at hun har været hårdt ramt af graviditetsgener i begyndelsen af graviditeten. Hun har i forvejen datteren Billie-Mai fra 2017 med manden Marco Loughran

- Jeg har ligget og kastet op i seks uger, men nu har jeg det godt. Der kommer en Ottesen mere på holdet.

I podcasten kalder hun også sig selv for en "kæmpe mor":

- Jeg elsker at være mor. Jeg har aldrig haft den drøm om at være mor, men efter jeg er blevet det... Fuck, hvor jeg elsker det!

Det er lige oppe over, så skuespiller Sarah-Sofie Boussnina kan snart kalde sig mor. Faktisk er det så tæt på, at hun lige nu stjæler sin mands store t-shirts, så der er plads til den velvoksne babybule. Hun og gemalen Louis Samson venter deres første barn. Parret kender allerede kønnet – de bliver forældre til en lille pige.

Tometermanden Christian Degn er ganske vist ikke gravid, men det er hans kæreste, Trine Vammen. Parret havde ikke været kærester ret længe, før der var bingo i babylotteriet. Og mon ikke den baby bliver længere end gennemsnittet? Med en mor på flotte 185 cm og Christian Degn som far? Så bliver der vist ikke problemer med at nå de øverste hylder.

”2900 Happiness”-skuespiller Mia Jexen er rutineret, når det kommer til graviditet, fødsler og bleskift. Hun venter nemlig sit tredje barn. Hun og gemalen Mads fik tvillingepiger i 2019, og Mads må fortsat være ene hane i hønsegården, for parret får endnu en lille dame til flokken i slutningen af juni.

Den næste generation af kendisser er hermed sikret.

Sponsoreret indhold