Kendte24. marts 2022

Aviskonge køber gigantisk "bryllupsgave": Koster 12 millioner kroner

Henrik Qvortrup flytter senere i år ind i en kæmpe lejlighed på Frederiksberg sammen med sin kommende hustru, Nanna Thoustrup
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

SENESTE: Stopper sure læserbreve

Da Ekstra Bladets chefredaktør Henrik Qvortrup, 58, forleden fik chancen for at fortælle, hvad han som aviskonge henter hjem i årsløn, var han lukket som en østers.

Det rager bestemt ikke offentligheden, mener manden, der ellers lever af at fortælle om andres liv.

Men et tjek af tinglysningen løfter i dag fligen for, at lønnen for at afsløre andres hemmeligheder nok ligger i den gode ende.

Henrik Qvortrup har nemlig smidt 12 millioner kroner på bordet for en over 150 kvadratmeter stor ejerlejlighed på Frederiksberg.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/omraader_2.jpg

Det er et af de mest attraktive områder på Frederiksberg, som Ekstra Bladets chefredaktør snart kan kalde for sit og konens "hood". Foto: Skråfoto

Lejligheden kan han officielt flytte ind i 1. juli sammen med Nanna Thoustrup, 43, der på det tidspunkt kan kalde sig hustru.

Hun har da også købt en halvpart i den nye lejlighed.

Henrik Qvortrup ejer i forvejen et sommerhus til 2,03 millioner kroner ved Saltbæk Strand tæt på Kalundborg.

Det delte han tidligere med sin daværende kone, Marie Sloma Qvortrup, 46, som han blev skilt fra 2020. I den forbindelse overtog han hele ejerskabet af det fælles fritidshus.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210803-195230-4-2715x4073ma.jpg
 Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Henrik Qvortrup og kæresten Nanna Thoustrup - snart hustruen - får god plads til hjemmelivet, når de fremover kommer hjem fra den røde løber. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Parret bliver gift på lørdag i festlige omgivelser, som ligeledes ligger på Frederiksberg.

Og når flyttelæsset til sommer skal slæbes op på 4. sal i ejendommen, kan parret og deres medbragte børn altså glæde sig til at få adgang til fem værelser i en moderne og lys lejlighed på det eksklusive Frederiksberg.

Sponsoreret indhold