Kendte9 timer siden

Ava Max giver koncert i Danmark

Til efteråret tager den 31-årige sangerinde hul på sin "Don't Click Play"-tour, og her besøger hun blandt andet Danmark
09 September 2023, Berlin: US singer Ava Max performs on stage at the Lollapalooza Festival Berlin on the grounds of the Olympiastadion. The festival has been held at the site since 2018. Photo by: Hannes P Albert/picture-alliance/dpa/AP Images
Ava Max spillede i Danmark tilbage i 2023, og til november gør hun det igen!
 Foto: Hannes P Albert/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Sanger Ava Max om hård barndom: Fik mast hovedet i toilettet

Hvis du er vild med hits som "Sweet But Psycho" og "Kings & Queens", kan du godt begynde at varme stemmebåndet op.

Når kalenderen siger 5. november 2025, giver Ava Max nemlig koncert i Falkonersalen på Frederiksberg.

Det oplyser Live Nation i en pressemeddelelse.

Besøget sker som et led på hendes "Don't Click Play"-tour, som hun skyder i gang i Los Angeles den 3. september.

Her drager hitmageren både gennem Nordamerika og Europa.

Ava Max slog igennem lydmuren i 2018, da hun udgav megahittet "Sweet But Psycho". Siden har hun udgivet massevis af hits med stjerner som blandt andre Tiësto og David Guetta, ligesom hun kan prale med millioner af streams.

Ava Max spiller på Smukfest lørdag den 5. august 2023.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Anmelderne var bestemt ikke begejstrede, da hitmageren gav koncert på Smukfest i 2023.
 Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

- På grænsen til tragisk

Popstjernen, der har det borgerlige navn Amanda Ava Koci, har tidligere besøgt Danmark. Senest i 2023 hvor hun gav koncert i bøgeskoven på Smukfest, og anmeldelserne ikke just var pragende.

Ava Max kom først og fremmest et kvarter for sent til sin egen koncert, og Ekstra Bladets musikanmelder, Thomas Treo, kaldte det blandt andet for en "malplaceret discountkoncert".

- Det var tarveligt på grænsen til tragisk, lød det.

Jyllands-Posten kvitterede da også kun med én stjerne, og Gaffas musikanmelder betegnede koncerten som et "uambitiøst playbackshow".

Om Ava Max gør det bedre, når hun skal besøge Falkonersalen til november, må tiden vise.

Billetsalget skydes i gang 20. juli, og billetterne koster fra 400 kroner + gebyr.

Sponsoreret indhold