Kendte16. august 2023

Av, av, av! Nick Jonas falder på røv og albuer midt under koncert

Popstjernen så ikke super begejstret ud efter sit styrt midt på scenen
Nick Jonas måtte en tur ned og sidde, da han optrådte forleden.
Nick Jonas måtte en tur ned og sidde, da han optrådte forleden.
 Foto: Screenshot

Der er fart på, når det amerikanske popband Jonas Brother giver den gas på scenen. Nogle gange også lidt for meget fart.

Det måtte Nick Jonas sande, da han og hans brødre forleden optrådte i Boston, USA.

Her faldt den 30-årige sanger nemlig på røv og albuer foran alt og alle.

Det skriver Mirror.

Ifølge det britiske medie blev episoden selvfølgelig filmet og er siden gået viralt rundt omkring på sociale medier.

I videoen kan man se, at Nick Jonas tydeligt siger "ouch" (av, red.), da han falder, og han ser da heller ikke synderligt tilfreds ud efterfølgende.

Han kom dog hurtigt på benene og kunne lynhurtigt synge videre igen.

Se videoen herunder:

Jonas Brothers rejser i øjeblikket rundt omkring i USA i forbindelse med deres Jonas Brothers Five Album, One Night World Tour.

Nick Jonas' kone, Priyanka Chopra, og deres 17 måneder gamle datter er blevet set ved flere af koncerterne, og så sent som forleden delte sangeren da også et billede med sin lille datter til et lydtjek:

Sponsoreret indhold