Kendte12 timer siden

Av! Anmelder skiller Justin Biebers nye album ad

Så er den første anmeldelse fra et større, internationalt medie løbet ind. Og det er ikke godt nyt for Justin Bieber
Justin Bieber har fået en skidt første anmeldelse.
Justin Bieber har fået en skidt første anmeldelse.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Nu er det sket: Justin Biebers album "Swag" er på gaden

The Independent har været hurtigt ude med en anmeldelse af Justin Biebers spritnye album "Swag".

Og det er sandt for dyden ikke pæne ting, de har at sige om superstjernens syvende albumudgivelse. Til gengæld har de meget knap så pænt at sige.

Først påpeger anmelderen Adam White, at albummet afslører kunstnerens generelle sløvhed, og at Bieber er fanget et sted mellem sex, Gud, og selvmedlidenhed.

Sangene bliver kaldt ensformige, og teksterne intetsigende.

Desuden er de selvmodsigende, fordi Justin Bieber til tider er nærmest pornografisk i sine udgydelser, mens han på andre tidspunker synger om, hvor kristen han er.

Albummet er landet fredag uden særlig meget reklame, hvis man ser bort fra, at Bieber gennem de sidste par måneder har opnået ekstremt meget omtale i medierne på grund af sære Instagram.opdateringer og svadaer mod diverse paparazzi.

Men det har albummet slet ikke fortjent, mener The Independent tydeligvis.

- Bieber forbliver en kuriøsitet frem for en konstant, kreativ kraft - "Swag" ændrer ikke noget på det billede, slår avisen fast.

De forbarmer sig en smule, da der skal uddeles stjerner, og kvitterer med to ud af fem.

Måske fordi de ved, at Bieber-fans i hele verden kommer til at være lodret uenige med dommen, lige meget hvordan det lyder.

Sponsoreret indhold