Aura Dione afslører datterens navn

LÆS OGSÅ: Aura Dione viser datteren frem
Tilbage i juli blev 38-årige Aura Dione mor for første gang, og senere afslørede hun, at hun havde fået en lille pige.
Og på sin Instagram story afslører "Geronimo"-sangeren øjensynligt navnet på datteren.
I en story har hun postet et foto af et lille kanintøjdyr, der ligger på en ternet dyne.
På dynen, der er fra det danske brand Lalaby, er navnet Carmen broderet på, og man må antage, at det altså er datterens navn.
Det er ikke meget, sangstjernen ellers har udtalt sig om sin graviditet og efterfølgende familieforøgelse: Tilbage i maj postede hun et foto af sig selv med en stor mave, og det væltede efterfølgende ind med lykønskninger.
Siden har hendes over 22.000 følgere jævnligt fået glimt af hendes nye tilværelse som mor.