Annonce
Kendte21. feb. 2024

Astrid Olsen affejer reklamekritik: Man kan ikke ændre min holdning med penge

Der er opstået uenighed mellem influenceren og nogle af hendes følgere om, hvorvidt man kan spise K-salat, når man er vegetar
Hør Astrid Olsen fortælle om svær tid i videoen herover.
 Fotograf: Gregers Overvad
Annonce

LÆS OGSÅ: Astrid Olsen datede udenlandsk kendis: Jeg er MEGET single

Er det hyklerisk at reklamere for et produkt med kød i, når man har udgivet en vegetarisk kogebog?

Det er der i denne uge opstået delte meninger om hos influenceren Astrid Olsen og nogle af hendes 148.000 følgere på Instagram.

Annonce

Astrid Olsen lagde for to dage siden en reklame op for frokostsalaterne K-Salat.

Det har fået flere i kommentarfeltet til at beskylde hende for hykleri og for at være let til salg. Sagen er nemlig den, at Astrid Olsen i oktober udgav kogebogen ”Koge(dag)bog”, der udelukkende indeholder vegetariske retter.

Men den kritik er skudt helt forbi ifølge influenceren, der i en række stories forholder sig til de negative kommentarer.

Annonce

– I tror alle sammen, at man kan købe min holdning, og at jeg ikke er vegetar, fordi jeg har lavet reklame for K-Salat.

– Der er ikke et beløb i verdenshistorien, der ville ændre på, hvordan jeg har det, eller hvordan jeg lever.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-21/_mho567f2.jpg
Astrid Olsen mener ikke, det er et problem, hun reklamerer for K-Salat-produkter.
 Foto: Martin Høien

Hun tilføjer, at hun desuden spiser æg, og at hun også godt kan spise kød, hvis hun for eksempel er på restaurant, hvilket står skrevet i hendes kogebog.

Annonce

Derfor, mener Astrid Olsen, at snakken om hykleri er stærkt overdrevet. Og selv hvis den ikke var, burde folk passe sig selv.

– Verden bliver ikke et bedre sted af, at vi slår hinanden oven i hovedet, lige så snart man gør noget ”forkert”. Jeg smider også plastik i mit restaffald, når min plastikspand er for fyldt.

– Vi er mennesker. Du skal gøre det, der føles rigtigt for dig. Jeg gør det, der føles rigtigt for mig.

Annonce

– Der sker værre ting i verden lige nu, end om Astrid Olsen spiser vegetarisk eller ej, siger hun og tilføjer, at hun fortsat er glad for samarbejdet med K-Salat.

Reklamer for pålæg er ikke det eneste, man kan finde på Astrid Olsens Instagram-side for tiden.

På det seneste har den 25-årige kendis lagt flere videoer ud, der omhandler hendes mentale helbred, som har været i bund.

Det har hun tidligere fortalt om til SE og HØR, hvilket du kan læse mere om her.

Annonce

Sponsoreret indhold