Kendte12 timer siden

Asta Björk om "Vild med dans 2025": - Det har de ikke gjort

SE og HØR mødte det smukke par Asta Björn og Sebastian Bull på den røde løber forleden, hvor de snakkede om ny bolig, bryllup og ikke mindst "Vild med dans"
OPGAVE: Det Vi Elsker Prisen 2025. Rød løberSTED: VegaDATO: 20250604JOURNALIST: Caroline Andersen og Camilla Maria JohansenFOTOGRAF: Hanne Juul
Sebastian Bull og Asta Björk har et travlt program forude - ligesom de var travlt optaget under onsdagens prisuddeling i Vega.
 Foto: Hanne Juul/Aller Medier

LÆS OGSÅ: Øjenvidne så dramatisk anholdelse af Nicki Bille: - Han skubbede personalet

Forrige år dansede skuespiller Sebastian Bull og danseren Asta Björk sig ind i danskernes hjerte, og ikke mindst hinandens.

Parret mødte hinanden under det populære danseprogram, mens de sidste år kunne fortælle, at de havde fundet sammen og var blevet forlovet.

Onsdag kunne de så afsløre, at de sammen er flyttet fra Vesterbro i København, da SE og HØR mødte dem på den røde løber til Det Vi Elsker Prisen.

Men parret delte også ud af deres fremtidsplaner, hvor Asta Björk fik mulighed for at svare på, om danskerne snart kan se hende på TV 2, når "Vild med dans" senere på året danser over skærmen.

OPGAVE: Vild med dans program 7Her: Sebastian Bull og Asta BjörkSTED: VermundsgadeJOURNALIST: Karina DidriksenFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20231103
Sebastian Bull og Asta Björk under "Vild med dans" i 2023, hvor de også mødte hinanden. Siden er parret blevet forlovede og er flyttet sammen.
 Foto: Hanne Juul/Aller Medier

- Det ved jeg ikke endnu, lyder det fra den travle islænding, der dog nok godt kan finde tiden.

- Man kan jo lave tid. Hvis man ville. Men det kræver jo, at de ringer til mig, siger hun med et stort grin, inden hun slår fast:

- Det har de ikke gjort.

Det må altså i den grad siges at stå hen i det uvisse, om dansemusen er at finde på TV 2 senere på året.

Hun modtager dog store roser fra Sebastian Bull.

- Men du knokler fandeme. Er du sindssyg, mand.

- Den måde du jonglerer gennem din kalender på, det er sindssygt, fortæller skuespilleren meget imponeret.

Asta Björk har blandt andet travlt med indretningen af deres nye hjem, planlægning af parrets bryllup og ikke mindst hendes studie.

Men hvis det skal kunne lade sig gøre at finde tid til "Vild med dans", så får hun en pause fra sidste del.

- Jeg bliver nødt til at tage en pause fra studiet, hvis jeg skal lave "Vild med dans", fortæller hun om det travle program.

Sponsoreret indhold