Kendte 30. maj 2019

Ashton Kutcher ”dummede sig” den aften, hans kæreste blev myrdet

Skuespiller Ashton Kutcher afgav onsdag vidneforklaring i sagen, hvor en mand er tiltalt for at have dræbt flere kvinder, blandt andre 22-årige Ashley Ellerin i 2001. Skuespilleren datede på daværende tidspunkt Ashley, og han skulle have været på date med hende den skæbnesvangre aften i februar, hvor hun blev myrdet
(Foto: MEGA)

Skuespiller Ashton Kutcher tog onsdag plads i vidneskranken for at afgive forklaring i den tragiske sag, der omhandler det brutale knivdrab på hans daværende kæreste i 2001.

I det tætpakkede retslokale i Los Angeles fortalte den i dag 41-årige skuespiller om den skæbnesvangre aften i februar 2001, hvor hans daværende kæreste, Ashley Ellerin, blev brutalt myrdet i sit hjem blot få timer før, at de skulle på date.

I retten fortalte Ashton Kutcher, at han med egne ord ”havde dummet sig” den skæbnesvangre aften, fordi han kom mere end to timer for sent til aftalen med sin kæreste - og så fortalte han også, at han gik i panik dagen efter drabet, da han opdagede, at hans fingeraftryk var på gerningsstedet.

Det skriver Daily Mail.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: MEGA)

Ashton Kutcher fotograferet i juni 2001 - samme år som hans daværende kæreste blev myrdet. Foto: MEGA

Skuespilleren fortalte onsdag, hvordan lyset var tændt, men døren låst, da han ankom til kærestens hus sent den pågældende aften.

Hvad han ikke anede var, at hans 22-årige kæreste lå død indenfor, dræbt af 47 knivstik.

Ashton Kutcher forklarede i retten, at han kiggede ind gennem vinduet, hvor han så nogle røde plamager på gulvet, men at han troede, der var tale om rødvinspletter. I virkeligheden var der tale om Ashleys blod.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Han forlod derfor hendes hjem uden at gøre mere. Først dagen efter blev liget af Ashley fundet.

Ringede forgæves

I retten onsdag forklarede Ashton Kutcher – der på daværende tidspunkt var 23 år og medvirkede i ”That 70s Show” – at han første gang mødte Ashley til en fødselsdagsfest i december 2000.

På det tidspunkt havde Ashton Kutcher en anden kæreste, men efter de slog op, fandt han sammen med Ashley.

Den skæbnesvangre dag i februar 2001 var planen, at de skulle på date om aftenen.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: MEGA)

Ashley blev på brutal vis myrdet i sit eget hjem. Foto: Privat

Han ringede til hende mellem klokken 15 og 16, hvor de planlagde, at de klokken 20 ville mødes til drinks og sen middag.

En halv time før de skulle mødes, ringede Ashton Kutcher dog igen til sin kæreste.

Han var blevet en smule forsinket, fordi han sad hos en ven, hvor de sammen så Grammy Awards på TV.

Ashley ringede herefter til Ashton Kutcher præcis klokken 20.24.

Hun fortalte ham, at hun lige var trådt ud af bruseren, og at hun var i gang med at føntørre sit hår.

- Jeg fortalte hende, at jeg ville blive en smule forsinket, og hun sagde ”Ok, vi ses senere”, forklarede Ashton Kutcher onsdag i retten.

Det var sidste gang, at han så eller hørte kæresten i live.

Rødvin var blod

I retten fortalte Ashton Kutcher, at tiden løb fra ham, og at han igen forsøgte at ringe til Ashley for at fortælle hende, at han var blevet yderligere forsinket.

Men der var intet svar.

Ashton Kutcher forlod sin ven og kørte hjem til sig selv, hvor han luftede sine hunde og derefter igen ringede til Ashley.

- Igen var der intet svar, fortalte han onsdag i retten.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: MEGA)

Ashton Kutcher har ikke udtalt sig meget om den tragiske sag, hvor hans daværende kæreste blev myrdet i 2001. Foto: MEGA

Derefter tog han sin bil og kørte de fem blokke fra sit eget hjem til hendes. Han ankom med egne ord mellem klokken 22.30 og 22.45, hvor han fandt hendes røde BMW parkeret udenfor. Lyset var tændt i huset, men døren låst.

- Jeg bankede på døren, intet svar. Jeg bankede igen, intet svar. Jeg kiggede gennem vinduet gennem fordøren og så ikke noget. Jeg tog i døren, men den var låst, forklarede Ashton Kutcher i retten.

Han kiggede gennem et andet vindue, fordi han med egne ord fandt det “mærkeligt”, at alt lyset var tændt.

- Jeg så, hvad jeg troede var rødvin, der var spildt på gulvtæppet. Jeg blev ikke bekymret, for der havde lige været holdt en indflytterfest i hendes hus, forklarede Ashton Kutcher i retten.

Da han ikke kunne se hende indenfor, og da ingen svarede, forlod han huset.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: MEGA)

Ashton Kutcher er i dag gift med Mila Kunis. Sammen har de to børn. Foto: MEGA

Ashton Kutcher formodede, at kæresten var blevet fornærmet over, at han var kommet for sent, og at hun i stedet var taget ud med nogle veninder.

- Jeg troede, jeg havde dummet mig – jeg var kommet for sent, fortalte han i retten.

I virkeligheden lå kæresten død inde i huset – dræbt af næsten 50 knivstik. Det var en roommate, der fandt liget af hende dagen efter.

Gik i panik efter drabet

Ashton Kutcher gik straks til politiet, da han fik den tragiske besked at vide. Han fortalte politiet, at han havde været ved hendes hus på gerningsaftenen.

- Jeg var ved døren, mine fingeraftryk var på døren. Jeg gik i panik, fortalte han onsdag i retten.

Pletten, som Ashton Kutcher troede var rødvin, viste sig at stamme fra de 47 knivstik, som Ashley var blevet påført - på både nakke, bryst, mave og ryggen. Nogle af dem var flere centimeter dybe. 

Den i dag 43-årige Michael Gargiulo blev anholdt, sigtet og tiltalt for drabet i 2008.

Artiklen fortsætter under billedet...

Michael Gargiulo efter sin anholdelse. Foto: Los Angeles County Sheriff's Department. 

Foruden drabet på Ashley frygter man, at han står bag drabene på op mod 10 kvinder i perioden 2001-2008.

Michael Gargiulo var på fri fod indtil 2008, hvor han blev anholdt efter at have overfaldet en kvinde ved navn Michelle Murphy.

Da politiet analyserede hans DNA på Michelle Murphy, koblede de ham til tre andre drab – drabet på Maria Bruno, 32, i 2005, drabet på 18-årige Tricia Pacaccio i 1993 samt 2001-drabet på Ashton Kutchers kæreste. Man frygter dog, at han kan have mange flere liv på samvittigheden.

Michael Gargiulo var nabo til de tre dræbte kvinder på det tidspunkt, hvor de blev dræbt.

 

Sponsoreret indhold