Kendte5. februar 2021

Ashley Tisdale om næseoperation: Kommentarerne var traumatiserende

Det er bestemt ikke nyt, at Hollywood-stjernerne gør brug af lidt kirurgisk hjælp, hvis de synes, udseendet ikke sidder helt i skabet, men efterfølgerne kan være svære
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ashley_tisdale_top.jpg
 Foto: MEGA

Mange store, kendte navne, både herhjemme og i udlandet, ønsker ikke altid at indrømme, hvis der har været en læge eller to ind over ansigtet eller andre dele af kroppen.

Sådan er det dog ikke for den 35-årige tidligere ”High School Musical”-stjerne Ashley Tisdale, der så sent som i august talte højt om at få fjernet sine gamle brystimplantater.

Men det var ikke hendes frontparti, der fik offentligheden til tasterne. Det var derimod, da hun for 15 år siden fik lavet sin første næseoperation.

Operationen blev foretaget på grund af sundhedsmæssige årsager, fortæller hun i et længere skriv til Freshne.com, men alligevel var mediernes fokus, hvordan hun havde ændret sit udseende.

- På daværende tidspunkt følte jeg ikke, at det var noget særligt, for beslutningen blev jo taget på baggrund af en sundhedsmæssig årsag. Bare lige for at skære det helt ud i pap, så var det ikke for at ændre på mit udseende, skriver hun blandt andet.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/ashley_tisdale.jpg
 Foto: MEGA

Ashley Tisdale fotograferet i 2006 og i 2020. Foto: MEGA

Men de mange lægebesøg fik hende, udover at få løst hendes problemer med at trække vejret, også til at overveje at gøre det lille bump på næsen væsentligt mindre.

- Plastikkirurgi var ikke på samme måde socialt accepteret, som det er i dag. Da jeg fik det lavet, så blev jeg målt og vejet og ikke mindst dømt, jeg endte med at skamme mig over min beslutning. Jeg tog et valg, som ikke var andres beslutning end min egen, og siden måtte jeg føle skyld over at have taget det valg.

Den tidligere Disney-stjerne går endda så vidt, at hun kalder mediernes måde at skrive om sagen på værre end selve helingsprocessen, og det hele var ”meget traumatiserende”.

Hun anklager desuden de sultne paparazzifotografer for at have brudt ind i hendes hjem for at få ”det første billede” af hendes nye næse.

Sponsoreret indhold