Kendte13. januar 2023

Ashley Tisdale åbner op om sygdom: - Intet at skamme sig over

Skuespilleren Ashley Tisdale fortæller i en podcast, at hun kæmper med hårtab
Skuespilleren har døjet med hårtab siden, hun var i tyverne.
Skuespilleren har døjet med hårtab siden hun var helt ung.
 Foto: Faye Sadou/MediaPunch/IPx

- Det er ikke noget at skamme sig over.

Det mener den 37-årige skuespiller Ashley Tisdale på sin blog, hvor hun fortæller, at hun lider af sygdommen alopecia, også kaldet pletskaldethed.

Sygdommen er ifølge sundhed.dk pludseligt hårtab, som oftest rammer yngre både mænd og kvinder.

Stjernen, der for alvor fik sit gennembrud som Sharpay i "High School Musical"-filmene, skriver, at der kan være flere grunde til, at man rammes af pletskaldethed, men at det i hendes tilfælde skyldes stress.

Ifølge skuespilleren er der mange, som finder emnet pinligt at snakke om, og det derfor er vigtigt for hende at dele ud af sine egne oplevelser med sygdommen.

- Al form for hårtab kan påvirke din selvtillid især, hvis du går igennem det helt alene. Det er derfor, at jeg gerne ville snakke om det helt åben, skriver hun.

Den tidligere disney-stjerne afslører, at hun har kæmpet med hårtab siden, hun var i tyverne. Og det har især været meditation og specielle diæter, der har hjulpet hende med at håndtere den stress, som er skyld i, at hun taber håret.

Det er ifølge sundhed.dk ikke muligt at forebrygge sygdommen, men i 80 procent af tilfældene kommer håret spontant tilbage.

Sponsoreret indhold