Kendte10. marts 2023

Artillery-trommeslager død i ulykke

Den danske trommeslager Josua Lander Madsen er omkommet
Artillerys trommeslager har mistet livet. (Arkivfoto). 
Artillerys trommeslager har mistet livet. (Arkivfoto).
 Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix

Den danske musiker Josua Lander Madsen har onsdag aften mistet livet i en ulykke.

Ulykken skete, efter han blev påkørt af en bus på en landevej melle Høje Taastrup Station og Vridsløsemagle. Det skriver Sjællandske Medier.

– Jeg er så ked af det. Josua var på vej hjem til Vridsløsemagle, efter at han havde været ude at øve med sit band, siger Joan Junggren, som er mor til Josua Lander Madsen.

– Han kendte vejen ud og ind og har gået ruten i mange år.

Josua Lander Madsen havde øvet med sit nye band kort tid før ulykken.
Josua Lander Madsen havde øvet med sit nye band kort tid før ulykken.
 Foto: Ritzau Scanpix

Madsen var i ti år trommeslager i det danske metalband Artillery. Bandet har blandt andet tidligere optrådt på Copenhell.

Josua Lander Madsen efterlader sin 14-årige teenagesøn, Alexander.

Sponsoreret indhold