Arnold Schwarzenegger taler ud om vanvittig affære: - Jeg knuste hende

Utroskab kan smadre de fleste forhold, men hvis man så også lige tilføjer et hemmeligt barn, så kan det kun være endnu sværere at tilgive den slags.
Det kunne Kennedy-efterkommeren Maria Shriver da heller ikke, da hun tilbage i 2011 fandt ud af, at hendes filmstjernemand, Arnold Schwarzenegger, havde et ti år gammelt hemmeligt barn med hushjælpen.
Nu sætter Arnold Schwarzenegger ord på affæren, der kostede ham sit 25 år lange ægteskab med Maria Shriver, som han har fire børn med.
Det gør han i dokumentaren "Arnold", der udkommer onsdag, skriver The Sun.
Her fortæller den 75-årige skuespiller og tidligere guvernør, at han indrømmede sin affære og sit barn på gule plader, da han og Marie Shriver var til parteraupeut.
Maris Shriver havde bedt terapeuten om at spørge Arnold Schwarzenegger, om han var far til Joseph Baena, da hun undrede sig over de mange ligheder mellem de to.

- Mit hjerte stoppede, siger Arnold Schwarzenegger i dokumentaren om hans reaktion, da han fik spørgsmålet.
- Og så fortalte jeg sandheden, fortsætter han.
Filmstjernen fortæller videre, at Maria Shriver var "fuldstændig knust", da hun fandt ud af sandheden.
Han fortæller også, at han de første par år af Joseph Baenas liv ikke troede på, at det var hans søn, fordi hushjælpen også var gift, da de to havde affæren.
- I begyndelsen vidste jeg det virkelig ikke, men jo ældre han blev, des mere tydeligt blev det for mig, siger han og fortsætter:
- På det tidspunkt blev det bare til et "hvordan holder jeg det her skjult"-spørgsmål.
Arnold Schwarzenegger formåede dog altså ikke at holde sin hemmelige søn skjult for evigt. I 2011, da Joseph Baena var ti år gammel, kom sandheden frem, og skandalen trak overskrifter verden over.
Han og Maria Shriver gik fra hinanden umiddelbart efter, men skilsmissen blev en langvarig affære, og parterne kom først til enighed i 2021.