Kendte12. februar 2023

Arne Treholt er død 80 år gammel

Arne Treholt var kendt som en norsk diplomat og politiker, der blev dømt for spionage
Arne treholt er død. Han tidligere norske politiker blev 80 år.
Arne treholt er død. Han tidligere norske politiker blev 80 år.
 Foto: Heiko Junge/AP/Ritzau Scanpix

Den norske spion Arne Treholt er død, 80 år, oplyser hans familie til Aftenposten.

Den norske diplomat og politiker, som blev dømt for spionage for Sovjetunionen og Irak i 1985, døde i Moskva, hvor han drev en forretning.

Anholdelsen af Treholt skete i lufthavnen Fornebu den 20. januar 1984, og de efterfølgende spionanklager og dommen på 20 års fængsel gjorde Treholt til en af de mest omtalte og omstridte nordmænd i efterkrigstiden.

Treholdt blev benådet 3. juli 1992 af helbredsmæssige grunde efter at have afsonet otte år og fem måneder af sin dom.

Treholt tilhørte venstrefløjen i Arbeiderpartiet og var på det tidspunkt ansat i en ledende stilling i det norske udenrigsministerium.

Treholt hævdede i alle år at være uskyldig i spionage men indrømmede både at have haft hemmelige møder med KGB, at have givet dem klassificerede dokumenter og at have taget i mod penge fra både KGB og Saddam Husseins regime i Irak.

Sponsoreret indhold