Kendte21. december 2020

Ariana Grandes mor reagerer på forlovelsen: - Jeg er så glad

Søndag aften kunne megastjernen fortælle, at hun var blevet forlovet med sin kæreste Dalton Gomez – og hun er ikke den eneste, der glædes over nyheden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ariana_grande_6.jpg
 Foto: MEGA

Weekenden sluttede på den måske allermest romantiske måde for den 27-årige amerikanske sangfugl Ariana Grande.

Hun blev nemlig stillet det helt store spørgsmål af sin ejendomsmæglerkæreste, Dalton Gomez, som hun har dannet par med siden starten af året, og svaret var ”ja”.

Siden har flere reageret på forlovelsen – inklusive sangerindens mor, Joan Grande.

- Jeg er så glad for at kunne byde Dalton Gomez ind i vores familie. Ariana, jeg elsker dig og Dalton så meget!!!, skrev moren søndag på sin Twitter-profil.

Nyheden om forlovelsen kom, da sangerinden valgte at dele en række billeder af sig selv og kæresten på sin Instagram, hvor særligt et af dem sprang hendes følgere i øjnene.

- For evigt og lidt til, skrev hun til opslaget, hvor det var billedet af den massive diamantring, der særligt fik opmærksomhed.

En kilde tæt på Ariana Grande kunne fortælle US Weekly, at sangerinden var ekstremt begejstret.

- Hun har virkelig nydt at lære ham at kende og ikke mindst blive forelsket i ham – uden for spotlyset, noget hun jo ellers ikke har haft mulighed for at prøve før i tidligere forhold. De er så forelskede og klar til at tilbringe resten af deres liv sammen, lyder det fra insideren.

Mindre end et år

Den 25-årige Dalton Gomez blev første gang linket til hinanden tilbage i februar.

Men det var først i marts måned, at parret bekræftede deres romance, da de optrådte i Ariana og Justin Biebers musikvideo til ”Stuck With U”.

Sponsoreret indhold