Kendte26. marts 2020

Ariana Grande i karantæne med sin nye kæreste

Opmærksomme fans af den 26-årige superstjerne har måske opdaget, at en bestemt fyr går igen på hendes små glimt fra karantænen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega594644_001.jpg
 Foto: MEGA

Og skal man tro kilder, der har talt med mediet TMZ, så er der tale om ingen ringere end Arianas nye kæreste.

Flere gange er den unge fyr blevet spottet på sangerindens Instagram, særligt de små glimt, som hun deler fra isolations-aktiviteterne i huset i L.A.

Og selvom den unge verdensstjerne er hemmelighedsfuld omkring manden i sit liv, så kræver det ikke meget af alle internettets mange detektiver at finde frem til, at den heldige hedder Dalton Gomez.

Kilderne fortæller til netmediet, at Gomez og Grande har set hinanden i et par måneder, hvilket kan betyde, at det meget vel har været netop Dalton, som Ariana kyssede med på en restaurant i sidste måned.

Dalton Gomez er ejendomsmægler for den absolutte top med fremvisninger og salg af huse til mange millioner i Los Angeles.

Desuden viser det sig, at han og Arianas omgangskreds har nogle overlap. Før er Dalton blevet spottet feste sammen med sangerinden Miley Cyrus, som er god ven af Ariana også.

Under sin karantæne har Dalton og Ariana tilsyneladende både fået tiden til at gå med computerspil, ligesom den unge ejendomsmægler er set kæle med Arianas hunde i små glimt på hendes Instagram-story.

En yderst grundig fan har i nedenstående tråd lagt lidt mere end bare to og to sammen, men samlet utallige beviser for, at Ariana og Dalton er et vaskeægte karantæne-par.

Efter Arianas stormfulde forlovelse med komiker Pete Davidson, der sluttede i 2018, var Grande single i næsten et år. Herefter skulle hun have dannet par med musiker i bandet Social House Mikey Foster i en kort periode sidste sommer.

Sponsoreret indhold