Aqua sendte rystelser gennem tusindårsskoven

Tre gamle legekammerater mødtes på scenen på Tinderbox i Odense i går aftes, og selv om Lene René og Søren har rundet de 50 – to af dem i hvert fald – forstår de fandeme stadig holde en fest som var det i 1999.

Da de tonede frem på scenen til lyden af deres første hit ”Roses are red”, gik publikum fuldstændig amok. Ord var overflødige, og den hitsikre trio spildte da heller ikke publikums tid på småsnak og gik direkte videre til ”Boys and girls”.

Som det bedst sælgende danske band nogensinde var det ikke svært at hive det ene hit efter det andet op af det enorme bagkatalog.

- Det er en kæmpestor drøm at være på Tinderbox. Kæmpe drøm at spille klokken 22 om aftenen. Ja, tak! Vi har 25 års jubilæum i år, og vi er lige så passionerede omkring at stå på scenen. Og det er takket være jer, lød det fra frontkvinde Lene Nystrøm.

Og passionen kunne i den grad mærkes. Særligt René Dif var akkurat lige så vild og vanvittig på scenen, når han tonsede rundt, og når kameraet fangede hans blik, og man kunne se vildskaben i hans øjne.

Føl stemningen i galleriet herunder:

Kærligheden var gensidig. 90 procent af alle på Tinderbox stimlede sammen om blå scenen for at se de tre popfænomener. Festen strakte sig helt fra de forreste foran blå scene helt ned til rød scene i den anden ende. Det var vanvid. Det var fedt. Det var årets højdepunkt.

Under de få mere stille numre hev publikum i tusindvis deres telefoner op ad lommen og lyste i den fynske sommernat, mens de skrålede med på ”My mamma said” og ”Turn back time” i smuk fællessang. Men vi var kommet for at danse, og det vidste de rutinerede verdensstjerner og lavede straks et gearskifte.

- Det er en kæmpe fornøjelse at være på Fyn. Er I klar på en tur til Las Vegas?, brølede Dif og selvfølgelig var vi det.

- Så lægger vi hele lortet på rødt. Klap med, hvis I har lyst.

Det skulle han ikke sige to gange, før armene fløj i vejret, og festen fortsatte mod stjernerne. Unge som gamle gav den alt, hvad de havde.

Bedst som man ikke troede, stemningen kunne blive meget vildere, kastede the Rasteds og René Dif sig ud i en regulær magtdemonstration med ”Dr. Jones” og ”Cartoon heroes”.

Lene gik ned til publikum med sin lyserøde mikrofon, som hun overlod til folkemængden. Hun kravlede tilbage op ad trapperne og skød frækt og kælent røven i vejret i et kor af begejstrede skrig, og da ”Barbie girl” kom på, hoppede alle op og ned, så det må have givet udslag på Richter-skalaen.

De sluttede fornemt af med ”Candy man” med Diffens absurd dybe røst efterfulgt af ”Back to the 80’s”.

Publikum elskede dem, og kærligheden var tydeligt gengældt.

- Tak, fordi vi måtte komme. Vi har 25-års jubilæum, og vi har fået lov at starte vores verdensturné. I morgen står vi i Barcelona, men det her. Det er det, vi tager med os til at starte med. Tak for jeres kærlighed, lød det fra Dif.

Og selv fucking tak. Hold nu kæft en fest. Resten af verden har noget at glæde sig til.

Seks fuldfede og sindssygt velfortjente stjerner.