Annonce
Kendte11 timer siden

Anthony Hopkins langer ud efter sin egen datter: - Kom videre i livet!

Filmstjernen lægger ikke fingrene imellem, hvad angår hans datter, som har lagt ham på is
(FILES) British actor Anthony Hopkins attends
Anthony Hopkins langer ud efter sit eneste barn, datteren Abigail.
 Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

Det er ikke meget ubetinget kærlighed, man har i livet, så derfor er det med at passe på den.

Dette er dog ikke gået så godt, hvad angår Anthony Hopkins og hans eneste barn, datteren Abigail Hopkins.

De to har ikke snakket i årevis, og nu langer filmstjernen hårdt ud efter hende i et nyt interview.

Det skriver New York Times.

Her fortæller den 87-årige skuespiller, at hans kone har forsøgt at række ud til 57-årige Abigail Hopkins i håbet om en genforening mellem far og datteren, men at hun har fuldstændig ignoreret den.

- Ikke så meget som et svar, fik vi, lyder det fra Anthony Hopkins i interviewet.

- Så jeg tænker: "Okay, fint", hvis du vil spilde dit liv med at være vred, så gør du bare det, fortsætter han.

**UK OUT** Singer Abigail Hopkins, daughter of actor Sir Anthony Hopkins performs at the Garage venue at Highbury Corner in London, 21February 2006. AFP PHOTO/Andrew Stuart/ **UK OUT**
Abigail Hopkins har ikke snakket med sin berømte far siden begyndelsen af 00'erne.
 Foto: Andrew Stuart/AFP/Ritzau Scanpix

Anthony Hopkins deler datteren med sin første hustru, Patronelle Barker.

I interviewet udtaler filmstjernen, at han ikke forsøger at bære nag over fortiden, fordi dette er lig med døden.

Han siger videre, at han har gjort, hvad han kan for at løse uenighederne mellem ham og datteren, og han ville ønske, at hun "kom videre".

Annonce

- Livet gør ondt. Nogle gang bliver folk sårede. Men du kan ikke leve på den måde. Du bliver nødt til at komme over det, og hvis du ikke kan det, så held og lykke med det.

Anthony Hopkins siger videre, at han ikke har lyst til at snakke yderligere om forholdet med datteren, fordi han "ikke vil såre hende".

Mediet har forsøgt at få en kommentar fra Abigail Hopkins, men det har ikke været muligt.

Tilbage i 2006 udtalte hun dog i et interview med The Telegraph, at hun sjældent så sin berømte far, da hun var barn.

- Jeg så ham måske en gang om året. Det er lidt trist, men jeg bliver nødt til at leve mit liv. Det har altid været sådan. Han var der, og så var han der pludselig ikke. Og da jeg blev 16, blev vi uvenner.

Annonce

Sponsoreret indhold