Kendte23. november 2019

Anthon og kæresten: Slikker sårene

Den sexvideo-dømte popprins Anthon Edwards Knudtzon nød sin svenske skønhed i hashen og de røde lampers by.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anthon_mr.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Når verden ramler, har man brug for en skulder at græde ud ved – eller en favn at knuge sig ind til.

Også selv om man er "smart-i-en-fart"-popstjerne på blot 20 somre.

Oven på sin stormombruste oktober-retssag og betingede fængselsdom for at dele to sexvideoer med mindreårige havde Citybois-halvdelen Anthon Edwards Knudtzon således brug for at puste ud.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/anthon_tsl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

I en mørk tid kan kæresten Svea heldigvis stadig få smilet frem på Anthon. (Foto: Thomas Laursen)

Og det gjorde den tidligere "X Factor"-helt så forleden med sin nye kæreste, den svenske sangskønhed Svea Kågemark, 19.

Parret tog på kærlighedstur til Amsterdam, hvor horehusene som bekendt ligger på række, og hashen flyder.

For turtelduernes vedkommende var det dog nok nærmere amorinerne, der flød ned langs de romantiske kanaler i den hollandske storby.

20 dages betinget

Den ellers oftest smilende Anthon blev sidst i oktober idømt en betinget fængselsdom på 20 dage for at have delt to videoer med børnepornografisk indhold.

Samtidig skal han betale erstatning til de forurettede på 5.000 og 1.000 kr. plus sagens omkostninger.

Sponsoreret indhold