Annika Aakjær om sin barndom: Der var ikke mange penge

I gårsdagens afsnit af radioprogrammet “Hemmeligheder” fra DR (link fjernet), er det sangerinden og komikeren Annika Aakjær, der sidder som gæsten foren mikrofonen og snakker om lytternes hemmeligheder sammen med værten Sanne Cigale Benmouyal.

I afsnittet har en lytter ringet ind for at fortælle sin hemmelighed. Lytteren fortæller, at en stor elregning og de stigende energipriser gør, at hun næsten ikke har råd til mad.

Og det er åbenbart en følelse, Annika Aakjær kender fra sin egen opvækst i barndomshjemmet i Vodskov.

Talte pengene

Følelsen af ikke at have råd til madvarer er ikke en, hun den dag i dag kan relatere til, og komikeren bliver ved med at beskrive sig selv som privilegeret. Men sådan har det ikke altid været.

– Jeg kan huske min glæde ved at tjene min egne penge og leve af det, jeg gør. Den glæde har været allerstørst, når jeg kunne gå i Netto og købe ind uden at lægge sammen, mens jeg lagde ting i kurven, fordi sådan var min opvækst, fortæller hun og bliver afbrudt af Sanne Cigale Benmouyal:

– At man lagde sammen?

– Ja. Vi havde ingen penge, og nogle gange så lukkede man for telefonen, svarer den 40-årige krøltop.

Bekymret barn

Værten spørger ind til, om hun husker følelsen af at skulle vende hver krone i barndomshjemmet, og selv om det ikke er noget, Annika Aakjær kæmper med nu, så husker hun tydeligt tiden, hvor det var nødvendigt.

– Jeg har som barn været meget bevidst om, hvad ting kostede, og hvad der var dyrt.

Hun fortæller, at al snakken i dag om inflation og stigende el- og gasregninger trigger hende, og hun igen er begyndt at kontrollere sit forbrug mere.

– Jeg bekymrede mig meget om økonomi som barn fortæller.

Minder om bedstemoren

De to fortsætter snakken, om hvordan man skal finde sig til rette i en virkelighed, hvor priserne stiger så voldsomt, og Annika Aakjær kommer også frem til, at det måske ikke kun er dårligt, at man nu skal tænke mere over sig forbrug.

– Man kan også sige – ej nu lyder jeg træls -, at der også er noget sundt i det, siger hun for fortsætter:

Der er noget, der er meget godt i at tænke over vores forbrug. Det er bare en ubehagelig måde at tænke over det. For mig minder det om min bedstemor, dem der havde oplevet krigen og sagde “vi skruer ikke op for varmen, vi må tage nogle ekstra sokker på”.