Kendte17. september 2020

Annette Heick: Jeg er tynget af mit efternavn

For Annette Heick har det ikke altid været en fordel at være datter af dansktopduoen Keld og Hilda
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/annette-heick-til-middag-hos.png
 Foto: Nordic Entertainment Group

Det er ingen hemmelighed, at Annette Heick er datter af det folkekære musikalske par Keld og Hilda Heick.

En dansktopduo, der siden 1976 og gennem en lang karriere har udgivet spandevis af albums og deltaget i Dansk Melodi Grand Prix flere gange.

Men selvom man har kendisforældre, så betyder det ikke nødvendigvis, at det åbner alle de døre, man drømmer om.

For Annette Heick har det nemlig ikke altid været helt nemt at være datter af Keld og Hilda. Det fortæller den 48-årige debattør, tv-vært og sangerinde sine middagsgæster i aftenes afsnit af "Til middag hos".

Heick-navnet satte blandt andet en stopper for den helt store lancering af Annette Heicks første album, efter DR sagde hårdt nej tak.

- Da jeg lavede mit første album i 2006, fik jeg en mail fra P3, hvor der stod, at jeg behøvede ikke at komme og præsentere det for dem, for P3 ønskede ikke at blive slået i hartkorn med Familie Journalen.

Med den besked fik Annette Heick ikke mulighed for rigtigt at forklare og vise, hvad det var for et slags album hun egentlig havde støbt sammen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/tmh_e2_11.jpg

I aften er det Annette Heick, der lægger hjem til, når ugens "Til middag hos"-hold samles. (Foto: Nordic Entertainment Group)

- Det var mærkeligt at få sådan en mail. Altså, det var sådan helt, det kunne jo have været heavyrock, eller hvad fanden ved jeg. Ingen anede, hvad det var. Så det var super underligt ikke at kunne få lov til at komme og præsentere det, siger hun.

Annette Heick har adskillige gange arbejdet, sunget og optrådt sammen med sine forældre, men til sidste måtte hun sige stop for at få gang i den karriere, hun egentlig drømte om.

- I mange år og mange gange optrådte jeg sammen med mine forældre og forstod ikke, at det hver gang blev en ulempe for mig, siger hun og fortsætter:

- Hver eneste gang sendte det mig tilbage i min egen karriere. Jeg ødelagde mit eget arbejde ved at optræde sammen med dem, og det gjorde simpelthen så ondt.

- Det er jo bare mega ærgerligt, at det er sådan, siger hun.

Annette Heick er vært, når Anders Stjernholm, Michael Maze og Kirsten Siggaard endnu en gang mødes til en omgang "Til middag hos".

Se et klip fra aftenens afsnit:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold