Kendte29. august 2019

Annemette Voss' værste mareridt: Vågnede med KÆMPE edderkop i munden

Bagedronningen Annemette Voss gennemlevede i går sit værste mareridt, da hun vågnede med en gigantisk edderkop i munden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/uh-56217.jpg
 (Foto: Aller Media)

Den er hadet af mange – og med god grund: Den lodne edderkop er ikke køn at se på. Og så har den det også med at skræmme livet af de fleste.

Bagedronningen Annemette Voss er en af dem, der har haft det lodne dyr helt tæt inde på livet – og det var på alle måder et mareridt.

Annemette Voss hader nemlig den otte-benene spindler og kalder den med egne ord for ”sit værste mareridt”.

Derfor er der ikke noget at sige til, at bagedronningen fik det yderst dårligt, da hun i går vågnede op med sit værste mareridt... i munden!

Til B.T. fortæller hun følgende om den skrækkelige episode:

- Jeg kunne mærke, hvordan dens ben stak op i næsen på mig, da jeg slog den væk. Prøv at forestille dig, hvor sindssyg jeg blev. Jeg kunne lugte den. Der sad ligesom en lugt af jord eller af frisk skovbund fast i næsen på mig. Det er jo megaklamt, når du ved, at det er en edderkop, siger Annemette Voss til B.T. og tilføjer, at hendes frygt for edderkopper har været så voldsom, at hun som teenager modtog behandling for netop araknofobi – angst for edderkopper.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-08-29_kl._11.21.48.png
 (Foto: MEGA)

Edderkopper er ikke flotte. De er grimme. Foto: MEGA

Desværre var gårsdagens oplevelse langt fra den første. På sin blog har Annemette Voss tidligere fortalt, hvordan en anden lodden edderkop ”overfaldt” hende forneden:

- Først troede jeg bare, at det var dynen, der kildede på mit inderlår. Men nej. Kort efter tænkte jeg, at det “kløede” i den private region…. (ja sorry, men det er SÅ klamt.) Og da jeg pludselig til min forfærdelse opdagede, at der var noget levende, der kravlede rundt under dynen mellem benene på mig gik jeg nærmest i panik. Jeg slog om mig og sprang ud af sengen… og da viste det sig, at jeg heldigvis havde lykkedes med at slå det lille bæst ihjel. Mere “dyrenes ven” er jeg altså heller ikke. Det var fan…e en edderkop. Og en stor én. I hvert fald på størrelse med en fem-krone, havde den været – men altså, nu slået til plukfisk af undertegnede.

- Dengang kravlede den op mellem benene på mig. Altså der, hvor den ikke skal være. Og det har nu givet mig panikangst for at sove nøgen fremover. Det kan jeg ikke længere, skrev hun dengang på sin blog.

Sponsoreret indhold