Kendte7. januar 2023

Annemette Voss tissede i bukserne: Det til dato mest ydmygende øjeblik i alle graviditeter

Kagedronning Annemette Voss' krop er under gevaldigt pres for tiden. Så stort pres, at hun i aften blev utæt midt i Irma
Annemette Voss.
Annemette Voss bliver inden længe mor til fire.
 Foto: Lars H. Laursen

Der er ikke langt igen, før Annemette Voss endelig kan kalde sig mor til fire.

Den søde ventetid lakker med andre ord mod enden, og det er vist meget godt, for dessertdronningens krop er her i slutspurten sat gevaldigt på prøve.

Det fortæller hun på Instagram, hvor hun samtidig deler sin ”absolut mest ydmygende” oplevelse fra alle sine graviditeter.

I opslaget fortæller Bagedyst-vinderen, at hun den seneste tid har hostet som en gammel kæderygende havnearbejder, og at lille Rita nu er så stor, at der ikke længere er nogen forbindelse mellem mavemuskler og bækkenbunden.

- Så da jeg i går aftes var ude og gå en tur, og får et hosteanfald på vej ind i Irma, må jeg bare erkende, at det var ‘dråben’ der fik bægeret til at løbe over… bogstavelig talt, indleder hun sin fortælling.

- Dér stod jeg - og tissede ned af benene på mig selv. Og der var ligesom intet jeg kunne gøre for at stoppe det. Nul kontrol. Bare én stor gang ukontrolleret tis, afslører hun i opslaget.

Hun skyndte sig hulkende hjem igen og røg lige på hovedet i bad for at skylle tis og ydmygelse af sig.

- Det var bunden, jeg ramte. Sådan føltes i hvert fald. Jeg tog et bad. Fik vasket mit tøj. Og ja, så grinte jeg af det, da jeg havde fået hele oplevelsen lidt på afstand.

Men inden hun nåede til det punkt, lægger hun ikke skjul på, at hun havde gevaldigt ondt af sig selv.

Heldigvis varer det ikke længe, før Annemettes lejer rykker ud af hendes etværelses.

Sponsoreret indhold