Kendte6. februar 2023

Annemette Voss forargede følgerne med frækt barselsråd: Nu svarer hun igen

Det var ikke alle, der kunne se det sjove i Annemette Voss' morsomhed om mødres multitasking i hyrdetimen - nu giver hun de forargede følgere en opsang
Det var too much information for mange, da Annemette Voss forleden delte parforholdets problemstillinger i hyrdetimen, når man har en baby med på sidelinjen. 
Det var too much information for mange, da Annemette Voss forleden delte parforholdets problemstillinger i hyrdetimen, når man har en baby med på sidelinjen.
 Foto: Hanne Juul

Mange danskere elsker at følge med på de Instagram-profiler, hvor indehaveren giver noget af sig selv.

Den kategori kan man roligt kaste Bagedyst-vinder Annemette Voss ind under. Men forleden blev det alligevel for meget for nogle af hendes knap 75.000 følgere.

Det skete, da hun delte en opdatering om alt det, mødre kan få fra hånden, selv om man har en baby på den ene arm eller sågar ved brystet.

- Man kan f.eks. sagtens gå på toilettet (både det ene og det andet), mens man ammer. Man kan også lave mad, mens man ammer, lød det blandt andet i opslaget, men det var det sidste eksempel i rækken, der fik hendes mange følgere til at reagere.

- Man kan bruge den ene hånd til at holde sutten på plads i babys mund, mens den anden hånd … Ja, den kan alt muligt andet, skriver hun og afslutter med en aubergine-emoji, der jo som bekendt er symbolet for en penis.

Det var altså lidt mere information, end mange af følgerne kunne kapere, og efterfølgende er der i følge kageconnaisseuren landet løftede øjenbryn og himmelvendte øjne i Annemettes indbakke.

Det har fået dessertdronningen til at fare i flint i et nyt opslag, hvor hun skærer ud i pap for sine følgere, at de er hjerteligt velkomne til at følge med, men er hendes indhold for grænseoverskridende, er det ligeså velkomne til at trykke unfollow.

- Lad os lige snakke om ærlighed, åbenhed og humor et øjeblik, indleder hun klamamsen, inden hun fortsætter med at understrege, at den luns, Annemette kaster til sine følgere både rummer det søde, sure, salte, bløde og sprøde.

- Så når jeg laver sjov med, at man i livet med en nyfødt, kan finde sig selv i umulige situationer, der kræver opfindsomhed (opslaget fra i går) - f.eks. at man kan være midt i én eller anden form for seksuel handling og baby pludselig kræver opmærksomhed i form af en sut i munden, amning, en ren ble etc… så er jeg på ingen måde ude på dybt vand, understreger hun og tilføjer:

- Og der er absolut ingen grund til at sende ‘hævede øjenbryn’ eller ‘rulle med øjnene’ i min indbakke. Hvis det føles grænseoverskridende for dig, så søg andre veje eller lad det fare.

Hun understreger desuden, at der ikke er noget underligt i de udfordringer, hun skildrede i det første opslag, da et sexliv efter en fødsel ofte kræver en knivspids opfindsomhed.

- Jeg har absolut intet ønske om at udstille mit sexliv eller gå i detaljer - der er grænsen for mig mellem personligt og privat, og for mig er det ret privat - men jeg kan sagtens lave sjov med det, uden at det føles spor mærkeligt eller for intimt, lyder det.

Men på den anden side, så ved Annemette Voss nu, at hendes følgere læser hendes opslag i bund ...

Sponsoreret indhold