Kendte 16. januar

Annemette Voss afslører: Sådan tackler sønnen sin nye rolle

Det er ikke alle, der hovedkulds har forelsket sig i familien Voss Fridthjofs nye familiemedlem
Annemette Voss
Annemette Voss fortæller, at hendes seksårige søn med museskridt er ved at vænne sig til sin lillesøster. 
Foto: Gregers Overvad

Det er en uge siden, Annemette Voss fødte sit fjerde barn. Lige så længe har hendes og Micky Fridthjofs seksårige søn Luca haft til at finde sig tilpas i sin nye rolle som storebror.

På Instagram afslører bagedronningen, at han ikke var varm på tanken, da de allerførst præsenterede ham for nyheden om, at han skulle være storebror – og så oven i købet til en pige …

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Men hen over den seneste uge er han altså så småt ved at vænne sig til sin nye lillesøster, som har fået navnet Rita Lucia, og de nybagte forældre har ladet Luca nærme sig lillesøster i sit helt eget tempo.

- Det betyder også, at i går aftes var første gang han havde lyst til at prøve og holde hende. Han ønsker stadig ikke at røre ved hende. Hvorfor ved vi ikke rigtig (er i tvivl om han selv ved det), men vi lader ham bare vente med at røre hende til han er klar, skriver hun til et billede af sønnike, som holder sin lillesøster.

Når den nybagte mor til fire spørger, hvad han synes om den lille ny, er Luca hudløs ærlig. På en skala fra 1-10 scorer Rita Lucia foreløbigt kun en beskeden 3’er.

Men det tolker Annemette som positivt, fordi han er ærlig om sine usikkerheder og sit forbehold over for lille Rita Lucia.

- Han siger dog også, at han kommer til at kunne lide hende mere for hver dag, der går. Vi er så stolte af vores store ‘lille’ dreng, og vi synes det er virkelig vigtigt, at vi giver god plads til ham i denne nye situation, tilføjer hun.

Sponsoreret indhold