Kendte 11. december 2019

Anne Sofie Espersen har fået konstateret alvorlig kronisk sygdom

Skuespiller Anne Sofie Espersen afslører, at hun i foråret fik konstateret multipel sclerose, efter hun i en længere periode havde været ramt af alvorlige føleforstyrrelser
Foto: TV3

46-årige Anne Sofie Espersen åbner nu op om den alvorlige sygdom, som hun fik konstateret for et halvt år siden.

Her blev skuespilleren diagnosticeret med den kroniske sygdom multipel sclerose. Det er dog først nu, at Anne Sofie Espersen står frem og fortæller om sin sygdom.

Det sker i et længere indlæg på hendes blog:

- Mit liv crashede i april måned, da jeg efter voldsomme følelsesforstyrrelser, blev diagnosticeret med en sygdom jeg stort set intet kendte til. Jeg sad med en kalender, der var fuldstændig tilplastret, havde netop afsluttet et længere engagement på et teater og var allerede i gang med mit næste job.

- Pludselig stoppede mit liv på et sekund. Eller sådan føltes det, for da lægen kom ind til stuegang og sørgede for, at jeg diskret blev kørt på enestue før hun kunne tale med mig, var det fordi hun skulle overbringe alt andet end good news, skriver Anne Sofie Espersen på sin blog.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Fakta

 

Sclerose er en autoimmun sygdom, der nedbryder dele af nervecellerne. Det betyder, at nerverne får svært ved at kommunikere ordentligt, og det giver forskellige symptomer.

 

Der findes tre forskellige former for multipel sclerose. Attakvis, primær progressiv og sekundær progressiv sclerose.

Fakta: Scleroseforeningen

 

Hun har nu været igennem et længere udredningsforløb på Rigshospitalet og er i dag ved at vænne sig til tanken at have en kronisk sygdom:

- Ordet sclerose kører konstant i hovedet på mig, fordi jeg er så ny i det, men i takt med at mine symptomer aftager, kan jeg også mærke, at sygdommen træder mere og mere i baggrunden og at hverdagen velkomment genopstår, fortæller skuespillerinden, der også fortæller, at hun har haft mange tanker om at stå frem med sin sygdom, for hvad ville andre ikke tænke, som Anne Sofie Espersen selv spørger.

- Jeg har fundet frem til, at både presse, branche og søde mennesker varsomt vil tage ordene ind og ikke lave yderligere drama ud af noget, der er mit og som kun jeg skal leve med. Og som jeg i øvrigt, kan leve et stort set normalt liv med, lyder det fra den dygtige skuespiller.

 

Sponsoreret indhold