Kendte15. januar 2021

Anne Hathaway ikke glad for sit navn: Det vil hun hedde

Til trods for, at det er hendes borgerlige navn, kunne Anne Hathaway faktisk godt tænke sig at hedde noget lidt andet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anne-hatthaway.png
 Foto: MEGA

Du kender hende sandsynligvis bedst som Anne Hathaway, men hvis hun selv kan få lov til at bestemme, så vil hun faktisk hellere kaldes noget andet.

Det afslører den Oscar-vindende skuespillerinde i et nyt interview med talkshow-værten Jimmy Fallon i "The Tonight Show".

- Alt andet end Anne, siger hun til Fallon, da han spørger hende, om han skal kalde hende Anne eller Annie - et kælenavn, hun foretrækker.

- Kald mig Annie. Allesammen, kald mig Annie, please, siger hun og fortsætter:

- Det eneste menneske, der kalder mig Anne, det er min moder, og hun gør det kun, når hun er virkelig gal på mig, sådan virkelig gal. Så hver gang jeg går udenfor, og nogen siger mit navn, tror jeg, de har tænkt sig at råbe af mig.

https://imgix.seoghoer.dk/megar18086_11.jpg
 Foto: MEGA

Anne Hathaway, der egentlig foretrækker at blive kaldt Annie, vandt i 2012 en Oscar for sin rolle i filmen "Les Misérables". (Foto: MEGA)

Ifølge stjernen har Annie altid været hendes kælenavn, og det var egentlig lidt tilfældigt, at hun valgte at bruge sit rigtige navn, da hun blev skuespiller.

- Da jeg var 14 år, lavede jeg en reklamefilm, og så skulle jeg have lavet et SAG-kort (fagforening for amerikanske skuespillere, red.), og så spurgte de: 'Hvad vil du have, at dit navn skal være?', forklarer hun.

- Og jeg var sådan, at det burde vel være mit navn. Mit navn er Anne Hathaway. Så det virkede som det rette valg, men det slog mig aldrig, at folk så ville kalde mig Anne resten af mit liv.

Frøken Annie kan dog også stilles tilfreds med andre navne.

- Folk kalder mig Miss H, folk kalder mig Hath. Så føl dig fri til at kalde mig alt andet end Anne.

Sponsoreret indhold