Kendte24. april 2024

Anne Hathaway i chok til casting: Skulle snave med 10 fyre

Den Oscar-vindende skuespiller var bestemt ikke begejstret ved udsigten til at skulle snave med to håndfulde Hollywood-hunks
Anne Hathaway, 41, var ikke just begejstret ved tanken om at skulle marathonsnave med ti fyre.
Anne Hathaway, 41, var ikke just begejstret ved tanken om at skulle marathonsnave med ti fyre.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Ærlige Anne Hathaway: Afslører spontan abort

At være skuespiller er ikke bare glamourøse premierer og endeløse røde løbere.

Det er også hårdt – og til tider grænseoverskridende – arbejde, hvilket Anne Hathaway illustrerer i et nyt interview med V Magazine.

Her fortæller den 41-årige stjerne, hvordan hun i sin tidlige karriere blev udsat for noget, som hun synes var "klamt".

– Tilbage i 00'erne – og det skete for mig – var det normalt, at man bad en skuespiller snave med andre skuespillere for at se, om der var kemi, genkalder hun og fortsætter:

– Jeg fik at vide: "Vi har ti fyre, der kommer ind i dag, og du har fået rollen. Er du ikke bare spændt på at skulle snave med dem alle?", fortæller hun om datidens "kemi-tests".

Men det var ikke ligefrem, fordi Hathaway jublede:

– Jeg troede: "Er der noget galt med mig?", for jeg var bestemt ikke spændt, forklarer hun og afslutter:

– Jeg synes, det lød ulækkert.

Anne Hathaway vandt i 2013 en Oscar for bedste birolle i "Les Misérables", og statuetten fik selvfølgelig kys.
Anne Hathaway vandt i 2013 en Oscar for bedste birolle i "Les Misérables", og statuetten fik selvfølgelig kys.
 Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

I dag kan Anne Hathaway glæde sig over, at hun er så stort et navn, at hun ikke bliver bedt om at dele mundvand med en masse kolleger – og tiden er også en anden, medgiver hun:

– Det var ikke en eller anden form for magtspil. Ingen prøvede at være ussel eller at såre mig. Det var bare en vanskelig tid, og nu ved vi bedre, konkluderer hun.

Sponsoreret indhold