Kendte15. januar 2020

Anne Hathaway er lige blevet mor: Afslører kønnet

I slutningen af 2019 blev Anne Hathaway mor for anden gang, og nu er det kommet frem, om hun har fået en dreng eller pige
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10521936gy.jpg
 Foto: MEGA

Anne Hathaway har formået at holde omstændighederne omkring sin anden graviditet utroligt hemmelige: Det er endnu ikke kommet frem, præcis hvornår hun nedkom - og indtil nu har det heller ikke været kendt, om hun fik en dreng eller pige.

Nu kan det amerikanske ugeblad Us Weekly dog afsløre, om den Oscar-vindende stjerne har fået en søn eller datter.

Efter at have født var den 37-årige skuespiller for første gang tilbage på den røde løber til Critics' Choice Awards natten til mandag, og et øjenvidne til prisuddelingen fik opsnappet kønnet på Hathaways andet barn.

Afsløringen kom, da skuespilleren tog sin telefon frem for at vise et billede af babyen.

- Her er han, lød det stolt fra den nybagte mor.

- Årh, han er så nuttet, lød responsen.

Det er uklart, hvornår Anne Hathaway fødte sit andet barn, men i oktober var hun stadig gravid, som det fremgår af billedet her.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/shutterstock_editorial_10442054u.jpg
 Foto: MEGA

Anne Hathaway med en velvoksen bule i oktober 2019. Foto: MEGA

I december blev hun og hendes ægtemand set med en autostol, hvilket straks satte spekulationer i gang om, at hun var blevet mor for anden gang.

Anne Hathaway og hendes ægtemand Adam Shulman har også sønnen Jonathan fra 2016.

Sponsoreret indhold