Kendte16. september 2023 (opd. 16. september 2023)

Anne-Grethe Bjarup Riis og manden sælger sommerhuset

Det er ikke kun kendisparrets herskabslejlighed på Østerbro, som er til salg - nu er sommerhuset nemlig røget
Sommerhuset er væk - snart har Anne-Grethe og manden heller ikke herskabslejligheden på Østerbro, håber de i hvert fald. Spørgsmålet er nu, hvad der så skal ske på kendisparrets boligfront?
Sommerhuset er væk - snart har Anne-Grethe og manden heller ikke herskabslejligheden på Østerbro, håber de i hvert fald. Spørgsmålet er nu, hvad der så skal ske på kendisparrets boligfront?
 Foto: Hanne Juul/Skråfoto

LÆS OGSÅ: Johannes Langkilde scorer kassen på sommerhussalg

Mens andre rydder lidt op i kælderen for at få mindre at støve af, tager Anne-Grethe Bjarup Riis, 57, og husbonden, Hans Erik Bo Riis, 60, det helt store skridt derhjemme.

De sælger nemlig ud af deres boliger.

Således er det ikke alene herskabslejligheden på Østerbro, som lige nu er til salg for 9.995.000 kroner.

Også sommerhuset i Jægerspris er netop blevet solgt for 1,06 millioner kroner, viser data fra tinglysningen.

Anne-Grethe og Hans Erik Bo betalte selv 387.000 kroner for det 61 kvadratmeter store træhus tilbage i 2013.

Det tog blot otte dage at sælge huset og endda nogle tusinde kroner dyrere end udbudsprisen.

Samme held har de indtil videre ikke haft med hjemmet på Østerbro.

Efter en måned på markedet har parret nemlig valgt at skære en million af prisen.

Der er så også noget at skære af, da de i 2002 betalte sølle 2.050.000 kroner for det.

Det er uvist, hvorfor Anne-Grethe og Hans Erik Bo pludselig har travlt med at sælge ud af boligerne. Hun ønsker således ikke at kommentere salget over for SE og HØR.

Sponsoreret indhold