Anne Gadegaard fik fjernet topløst billede: Nu svarer hun igen

Foto: Lars Horn

Sangerinden Anne Gadegaard gav sine følgere lidt at se på og lidt at tale om, da hun for få dage siden delte en række billeder af sig selv topløs. 

Indholdet var dog for frækt for enten en af Annes Gadegaards næsten 70.000 følgere eller for Instagram. I hvert fald blev et af MGP-stjernens billeder fjernet, og det er hun bestemt ikke tilfreds med. 

Derfor har den 30-årige kendis nu endnu en gang lagt det topløse billede op på sin profil.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Instagram slettede det andet billede, nok fordi nogle blev stødt over det. Men jeg har flere, hvor de kommer fra! Men hvordan kan man i 2020 blive stødt over sådan et billede? Jeg holder endda for mine bryster, skriver hun i sit opslag.

- Nogle mennesker er simpelthen så kropsforskrækkede. Og selv hvis jeg ikke dækkede for mine bryster, så er det sgu da bare bryster. Det her billede bliver nok også slettet... men jeg har flere.

Anne Gadegaard blev i januar sidste år mor for første gang til datteren Filippa. 

Siden fødslen har frøken Gadegaard tabt sig adskillige kilo og er altså nu landet på en vægt, hun er glad for. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Anne Gadegaard med datteren Filippa. (Foto: Hanne Juul)

- Jeg spiser rigtig mange grøntsager. Alle de grøntsager jeg overhovedet kan have i min mave. På den måde bliver jeg også virkelig mæt, meddelte hun sine Instagram-følgere tilbage i februar, efter flere havde spurgt ind til, hvordan hun havde formået at tabe sig. 

- Men faktum er, at jeg ikke er kostvejleder eller andet, der minder om, så min måde er meget muligt ikke den “rigtige” måde. Men det har fungeret for mig, skrev hun. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close