Kendte4. maj 2020

Anna Wintour: Han bliver aldrig inviteret tilbage til Met Gala

"Vogue"-dronningen Anna Wintour har én helt særlig person, som hun ikke kunne drømme om at invitere tilbage til Met Gala
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anna-wintour.png
 Foto: MEGA

Hvert år bliver den prestigefyldte kendisgalla Met Gala afholdt i New York, og hvert år bliver en række af de mest populære skuespillere, musikere, kunstnere og kendisser inviteret til den store fest.

I år er dog en undtagelse. Met Gala, der i morgen skulle have været afholdt på Metropolitan Museum of Art i New York, er nemlig blevet udskudt på grund af coronakrisen.

Men når den store modebegivenhed forhåbentligt bliver afholdt igen næste år, er der én særlig person, der ikke skal forvente at finde en invitation i postkassen, og det er den amerikanske præsident, Donald Trump.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/trump-met-gala-02.png
 Foto: MEGA

Donald Trump med kæresten Andrea Murray til Met Gala i 1998. (Foto: MEGA)

I et tidligere interview med "Late Late Show"-værten James Corden har Anna Wintour, der til daglig er chefredaktør på det amerikanske modemagasin "Vogue", afsløret, at hun ikke kunne finde på at invitere ham tilbage.

- Hvem ville du aldrig invitere tilbage til Met Gala?, lyder spørgsmålet fra James Corden.

- Donald Trump, lyder det direkte svar fra Anna Wintour.

Anna Wintour havde nok i virkeligheden ikke mange andre muligheder end at svare. Spørgsmålet bliver nemlig stillet i en runde af spillet "Spill Your Guts or Fill Your Guts", hvor gæsten enten skal svare på spørgsmålet eller spise et mindre tillokkende udvalg af madretter - såsom fuglespyt og tyresæd.

- Det er et fantastisk svar, siger James Corden.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/trump-met-gala.png
 Foto: MEGA

Donald Trump med konen og nu førstedame Melania Trump til Met Gala i 2011. (Foto: MEGA)

Donald Trump og hans familie har ellers været fast Met Gala-inventar til det store event gennem mange år.

Han dukkede for første gang op til gallafesten i 80'erne med sin daværende kone, Ivana Trump. I 1998 havde han Andrea Murray med som sin date og efterfølgende havde han både Melania og Ivanka Trump med i 2004.

Ifølge rygterne skulle Trumps datter Ivanka og svigersønnen Jared Kushner også være lukket ude af det New Yorker-fællesskab og dermed heller ikke længere på gæstelisten.

Sponsoreret indhold