Kendte28. marts 2022

Anna Lin hyldes for tætsiddende kjole: En stor opgave at elske min krop

Tv-vært Anna Lin oplever, at hun skal fremhæves som "modig", fordi hun går i stramt tøj uden at have en flad mave. Senest efter Tvprisen 2022, hvor hun havde en tætsiddende kjole på.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da Tvprisen 2022 løb af stablen, var "Kender du typen?"-vært Anna Lin en af de iøjefaldende gæster.

Anna Lin har delt et billede fra arrangementet, og selv om hun ikke nævner hverken outfit eller krop med ét ord, har netop de to ting modtaget stor opmærksomhed på nettet.

Det vælter nemlig ind med hyldester og kærlige ord, efter tv-værten betrådte den røde løber i en kjole fra Sabot.

Blandet andet fra Camille Gudmand Lange, der er tidligere tv-tilrettelægger på DR Ung og i dag er vært på podcasten “De grønne grises klub”.

– Kvinder som hende gør mig mere modig i mit tøjvalg og mere chill i min selvopfattelse, skriver Camille Gudmand Lange på sin Instagram, hvor hun også gør sig som ærlig mor-influent.

Og roserne til Anna Lin fortsætter:

– Findes der noget mere sexet end en ung kvinde, der hviler i sig selv, skriver psykomotorisk terapeut Jannie Justesen.

I kommentarfeltet har kendte som Stephania Potalivo, Hjalmer, Sofie Østergaard og Mary Namagambe vist deres støtte med hjerter- og ild-emojis, ligesom veninden Sofie Riise Nors, også kendt som Wagina Pineapple og vært på "Sexmagasinet", kalder Anna Lin for en "sexy mama".

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/20220326_mr_tvprisen_2022_48-1.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Efter Tvprisen 2022 har Anna Lin selv fremhævet, at hun i kjolen viser "side boob". Foto: Mikael Rieck

Vildt, at det er "aktivistisk"

– Tak for de søde ord. Jeg har altid hvilet i at gå i stramt tøj, selv om min mave ikke er flad, svarer Anna Lin og uddyber med en lille historie om sit forhold til egen krop gennem tiden.

Her fortæller tv-værten blandt andet, at hun blev kaldt modig for at have tætsiddende kjole på til galla i 3. g – noget, hun opfattede som et omvendt kompliment.

– Det gør mig glad at kunne inspirere andre ved at være mig, men jeg synes også, det er vildt, at det næsten er “aktivistisk” ikke at være en størrelse 34 og have det godt med sig selv.

Anna Lin havde dog også selv udfordringer med at acceptere sin krop, da hun var teenager. Noget, hun også taler om i programmet “Alle de andre”, som var nomineret i kategorien “Bedste børneprogram” ved Tvprisen 2022. Onkel Reje løb dog af med sejren.

– Jeg har arbejdet meget på at have et neutralt forhold til min krop. Det er en meget stor opgave at elske den hele tiden, men det er for hårdt at hade den, fortsætter Anna Lin.

Hun understreger, at hun er privilegeret, fordi hun har en krop, der kan passe tøj i de fleste butikker.

– Derfor kan det stadig føles, som om man ikke passer ind nogle gange, hvis forventningen er, at ens mave skal være flad.

Sponsoreret indhold