Anmeldelse af "Badehotellet": Hvad er det egentlig, der foregår?

Nå, mine damer og herrer, vi er nu næsten nået gennem hele denne sæson af "Badehotellet", og det betyder, at vi nu gerne skulle begynde at se en eller anden form for afvikling på de grene af historier, som sæsonen har budt på.

Det helt store har jo i år blandt andet været hr. Weyses utrolige møde med den unge, svenske Sarah, som viser sig at være ingen ringere end hans helt egen datter.

De to har hygget, sludret, snakket og sunget, så der ikke har været øje tørt hjemme i de danske tv-stuer, men da krisen i sidste uge ramte Sarahs familie, viste hr. Weyse sig ikke just fra sin pæneste side.

Artiklen fortsætter efter billedet...

(Foto: TV 2)

Eller hvis man skal sige det på en anden måde: Hr. Weyse viste sig at være den, han hele tiden har været.

Men man skal ikke kimse af et besøg fra en letbenet journalist, så da den kongelige skuespiller skulle interviewes om sine sommerlige eskapader på badehotellet, fik det den ellers så selvoptaget Weyse på andre tanker.

Journalisten bliver derfor sat på plads - eller journalisten bliver i hvert fald skældt ud, og hr. Weyse får sagt de ord, som Sarah hele tiden havde håbet, han ville sige.

Hvad er det egentlig, der foregår?

Herre Gud, er det, hvad jeg tror, det er? Ser vi en reel karakterudvikling for øjnene af os i denne uges afsnit?

Artiklen fortsætter efter billedet...

(Foto: TV 2)

Jo, minsandten om den ikke er god nok. Hr. Weyse gjorde det, vi allerede i sæsonens andet afsnit håbede, ville komme til at ske, og hvor er det dog vidunderligt og fantastisk og dejligt, og stop lige, for hvad er det egentlig, der foregår?

Som jeg sidder her og tvinger mig selv til at rose seriens nærmeste ikke eksisterende udvikling, bliver jeg overvældet af, hvor helt igennem fantastisk det jo faktisk er, at man har formået at lave en tv-serie på så flade og lunken præmisser, at enhver lille, mikroskopisk - og i øvrigt voldsomt forudsigelig - form for begivenhed får en til at danse rundt i sit følelsesmæssige register.

Samtidig går hr. Weyses stakkels, forsømte hustru og døds keder sig, og på en eller anden måde håber man jo egentlig, at hun giver den et enkelt skud med ham der sagføren, der måske kunne give hende den tur i høet, som hun med største sandsynlighed aldrig har fået hos hr. Weyse.

Men nu skal jeg nok lade være med at projicere og stedet nøjes med at konstatere, at vores karakterer endnu en gang har handlet efter den opskrift, der hedder, at ingen gør noget, der kunne kategoriseres som den mindste smule moralsk forkasteligt.

Det - og mange andre ting - er blandt årsagen til, at jeg sådan set håber, at løjtnant Kiessling når at dø, inden han når hele vejen op til Amanda, der også i denne uge udelukkende har brugt sin skærmtid på at tale i telefon med kvinden i den jammerligt udklædte Røde Kors-kulisse.

Så kunne det da i hvert fald være, at det ikke var alt i "Badehotellet", man kunne gætte sig frem til.

Bedømmelse: 3/6