Kendte25. marts 2016

Anholdt for ikke at aflevere 14 år gammel videofilm

Han glemte at aflevere en videofilm for 14 år siden. Nu skal han i retten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vhs-baand.jpg
 Foto: AOP

Før streamingstjenester som Netflix og HBO indtog verden, skulle man ned i sin lokale videobutik for at leje film. Båndene skulle være spolet tilbage, og afleveres til tiden – ellers vankede der bøder. Det får nu helt uventede konsekvenser 14 år efter for amerikanske James Meyers.

I 2002 lejede Meyers komedien "Freddy Got Fingered" på VHS, men glemte at aflevere den tilbage. Videobutikken er for længst lukket, så den intetanende familiefar fik lidt af et chok, da politiet stoppede ham på vej med sin datter i skole og fortalte, at der var en arrestordre på ham på grund af det 14 år gamle VHS-bånd.

- Jeg troede, han lavede sjov, fortæller James Meyers til wsoctv.com.

Betjenten lavede desværre ikke sjov, men gav Meyers lov til at køre datteren i skole. Da den forbløffede filmlejer lagde vejen forbi politistationen senere på dagen, som aftalt, blev han anholdt og lagt i håndjern.

James Meyers har fået besked på at møde i retten 27. april. Han risikerer en bøde på omkring 1.300 kr. – i øvrigt en bøde som komikeren Tom Green, der havde hovedrollen i den alt andet end suscesfulde "Freddy Got Fingered", har tilbudt at betale.

Sponsoreret indhold