Kendte26. august 2019

Angelina Jolie er blevet YouTuber

Hollywoodstjernen har åbnet sin egen YouTube-kanal, og der ligger allerede to videoer - se dem her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega292176_009.jpg
 Foto: MEGA

Det er ingen hemmelighed, at Angelina Jolie gør sig godt på skærmen, og nu har Oscar-vinderen åbnet sin egen YouTube-kanal.

Det gjorde hun tidligere på måneden, og lige nu ligger der to YouTube-videoer på kanalen, hvor du kan se den 44-årige stjerne folde sig ud.

Allerede nu har vi en god idé om, hvad kanalen kommer til at indeholde. Angelina Jolies to videoer er nemlig taler, hun har holdt omnogle af de emner, hun går allermest op i.

Den ene video er af Angie på talerstolen under General Assembly Ministerial Meeting i FN i år. Den anden er en tale, hun holdt til "Kvinder i Underholdning", der blev arrangeret af mediet The Hollywood Reporter i 2017.

I kanalens informationstekst er der knyttet nogle ord til, hvad vi kan forvente af nye videoer. Her bliver det også forklaret, hvem Angelina Jolie er.

- Efter flere års dedikeret arbejde for UNHCR (FN's Flygtningehøjkommissariat, red.) og flygtninges rettigheder, blev Angelina Jolie udpeget til Special Envoy (ambassadør, red.) i april 2012. I sin udvidede rolle fokuserer Jolie på store kriser, der resulterer i store populationsforskydninger, og forpligter sig til og repræsenterer UNHCR og FN's Flygtningehøjkommisær på et diplomatisk niveau.

- Hun engagerer sig også med beslutningstagere i globale problemer med forskydning. Gennem dette arbejde har hun hjulpet med at bidrage til den vitale proces det er at finde løsninger for mennesker, der er tvunget til at flygte fra deres hjem.

Vi glæder os til at se den næste tale fra Angelina Jolie på hendes nye YouTube-kanal! Herunder kan du se de to videoer, stjernen allerede har lagt op:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Du finder Angelina Jolies YouTube-kanal her.

Sponsoreret indhold