Anette Oxenbøll dukkede op på krykker: Har været under kniven

LÆS OGSÅ: Klar til grin: De kendte flokkes til Odense Sommerrevy 2025
En særlig detalje sprang i øjnene, da Anette Oxenbøll ankom til Odense Sommerrevy fredag.
Den tidligere bakkesangerinde ankom nemlig på et sæt glitrende krykker, og det er der en ganske god forklaring på.
Det fortalte hun til SE og HØR.
- Jeg har fået en ny hofte for tre uger siden, og en Oxenbøll uden glimmer og glitter på stokken, det går jo ikke!
- Så selvfølgelig har vi da det, lød det fra en smilende Anette Oxenbøll, mens hun viste krykken frem.
Oxenbøll lagde sig på operationsbordet den 15. april, efter hun havde kæmpet med langvarige smerter i sit venstre ben. Og allerede nu, mener hun, at det var den helt rigtige beslutning.

- Det går over al forventning. Jeg er på toppen over det, fortalte hun.
Alligevel er der dog flere ting, der begrænser hende efter operationen. Hun må blandt andet ikke køre bil og bære eller løfte tunge ting, og derfor har hun hyret en vikar ind, der kan passe hendes tøjbiks NO. 1 by OX.
- Problemet er, at nu synes jeg, at det går vældigt. Men der er jo så meget, man ikke må, og det er næsten det værste for mig.
- Man må ikke løfte tunge ting, man må ikke bære, man må ikke sidde på nogle mærkelige måder, og man skal hele tiden tænke over, hvordan man bevæger sig, fortæller hun.
Selv om Oxenbøll er blevet bedt om at drosle ned, forventer hun dog ikke, at der går lang tid, før hun kan smide de glitrene krykker.
- De vil have, at man går med stok indtil man ikke halter mere, og indtil man er 100 procent sikker på sine ben. Men officielt er man sygemeldt i 12 uger, men jeg synes godt nok, det er voldsomt længe.
- Jeg vil tro, om en uges tid eller halvanden, fortæller hun og siger, at hendes genoptræning går forrygende.
Du kan se alle billederne af gæsterne til Odense Sommerrevy i galleriet herunder.