Andrew Garfield og Alyssa Miller bekræfter: Vi HAR slået op
Den 38-årige ”Spiderman”-stjerne Andrew Garfield og den 32-årige model, Alyssa Miller har dannet par siden november sidste år.
Det var dog først i februar, de to valgte officielt at bekræfte deres forhold ved at træde ud sammen på den røde løber, da de begge gæstede SAG Awards.
Artiklen fortsætter under billedet

Andrew Garfield og Alyssa Miller til SAG Awards i februar. Foto: Christopher Polk/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Men noget tyder på, at det måske alligevel gik en anelse for hurtigt mellem dem, da rygterne i sidste uge begyndte at lyde, at de to var gået fra hinanden for en måned siden.
Det skabte i første omgang en naturlig trist reaktion fra fans af parret, men tidligere på ugen kunne de igen tørre tårerne bort.
Her kunne Alyssa Miller nemlig for alvor skabe forvirring, da hun valgte at dele et billede af de to sammen.
– Hvis I endelig skal sladre, så brug da i det mindste et sødt foto, skriver hun til billedet af de to og henviser tydeligt til alle historierne om deres mulige brud.
Artiklen fortsætter under billedet

Det var dette billede, Alyssa Miller valgte at dele tidligere på ugen. Foto: Instagram
Det fik for en stund flere til at tro, at det måske ikke passede, at parret var gået hver deres vej.
Men nu kan en kilde tæt på parret bekræfte over for E! News, at den desværre er god nok. Andrew Garfield og Alyssa Miller ER gået fra hinanden.
– De gjorde det forbi med hinanden for lidt tid siden og der er ingen dårlig stemning mellem dem, lyder det videre fra insideren.
– Men hvis hun ønskede at rense luften med det post, hvorfor gjorde hun det så vagt? Når man kigger på det udefra, så ser det mere ud som om, at hun afkræfter, at de skulle være gået fra hinanden, men det er de uden tvivl. Det er meget forvirrende, hvorfor hun gjorde det.