Anders W. Berthelsen i corona-karantæne

Foto: Kaspar Wenstrup

Skuespilleren Anders W. Berthelsen, 50, er sat i coronakarantæne.

Det bekræfter han over for SE og HØR:

– Ja, det er rigtigt. Jeg er røget på grund af Kahlenberg, siger Berthelsen i telefonen.

Skuespilleren henviser til fodboldspilleren Thomas Kahlenberg, der også er i karantæne.

Men heldigvis er Berthelsen ikke i gang med at lave film i øjeblikket. Det kan være ekstremt dyrt for en filmproduktion at stoppe arbejdet. Og på den måde rammer karantænen på et godt tidspunkt.

– Jeg tager det meget stille og roligt. Jeg er bare lykkelig for, at jeg ikke var i gang med filmoptagelser. På den måde tænker jeg, "det var sgu da heldigt." Men det er da sjovere, når det regner uden for, end når solen skinner, siger han.

Berthelsen skal være i karantæne en uge endnu.

– Det er en uge mere. Frem til næste mandag. Så jeg får leveret madvarer af nemlig.com og sidder bare herhjemme, siger han.

Karantænen gælder hele Anders' familie. Det er han egentlig godt tilfreds med under omstændighederne.

– På den måde er der ikke nogen, der skal rykkes væk i et sommerhus eller noget. Jeg er som sådan ikke bange for viruset. Vi er hele tiden i kontakt med læger, og jeg tager temperaturen og holder godt øje med helbreddet, siger han.

Faktisk er der ingen undskyldning for, at han ikke kan arbejde på trods af karantænen.

– Jeg sidder og skriver på et manuskript. På den måde kan jeg sidde herhjemme og arbejde. Og så har jeg masser af tid med familien siger skuespilleren.

Skuespilleren er ikke blevet testet for coronavirus, men lægerne har fortalt ham, at han skal tage sin egen temperatur dagligt, og det har ikke givet anledning til yderligere test.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close