Kendte24. september 2023

Anders Lund Madsens mange unger: Børn i fem årtier

Først som 75-årig kan entertaineren se en tilværelse uden hjemmeboende arvinger
Anders Lund Madsen
Anders Lund Madsen, 59, har haft hjemmeboende børn i længere tid end de fleste.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Anders Lund Madsen afslører: - Konen gik bag min ryg

Han er 59 år og har dermed den alder, hvor de fleste kan gå ombord i en tilværelse, hvor børn ikke konstant kræver ens tilstedeværelse. Men for Anders Lund Madsen er virkeligheden en anden.

Når hans sidste barn flyver fra reden, har han haft hjemmeboende børn i noget, der nærmer sig en menneskealder.

– Hvis nu vi antager, at jeg ikke får flere børn – og det er en god antagelse – så har jeg haft hjemmeboende børn i fem årtier, siger han til SE og HØR.

Karin Prehst og Anders Lund Madsen
Entertaineren med sin kone, Karin Prehst, 42.
 Foto: Hanne Juul

– Og da den yngste er to år nu, så har der været børn i huset i 50 år, hvis hun tager sig sammen og flytter hjemmefra som 18-årig, fortæller han med et stort smil.

Helt forskellige

Han erkender, at det logistisk nok havde været smartere at få dem tættere på hinanden.

– Hvis man nu var klog, så havde man lavet dem på 10 år i stedet for over så mange årtier. Men jeg synes, det er sjovt, når man får så mange børn, fordi så er det interessant at se, hvor forskellige sådan nogle børn trods alt kan blive. Og ikke bare på køn, men på alt muligt, forklarer entertaineren.

– Ja, det skal ikke være en hemmelighed, at jeg synes, de er charmerende og fornøjelige.

Han har fire piger og tre drenge, og han har sværere ved at forstå døtrene.

– Jeg har kun haft én dreng gennem puberteten og to piger, og der er noget med piger, som er langt mere udspekulerede og komplicerede. Jeg har aldrig nogensinde helt forstået mine døtre. Jeg er ikke helt sikker på, hvad der sker hele tiden. Der forstår jeg mine drenge bedre.

Sponsoreret indhold