Annonce
Kendte12 timer siden

Anders Lund Madsen bliver dagligt konfronteret med sin brors død

Anders Lund Madsen kalder det et ”vilkår”, at folk stadig kondolerer flere gange dagligt over hans brors død og ifølge ham viser det, at broren har gjort et stort og ægte indtryk på danskerne
Folkemøde på Bornholm 2025
Anders Lund Madsen bliver dagligt konfronteret med sin brors død.
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

Anders Lund Madsen bliver stadig mindet om sin bror Peter Lund Madsens død hver dag.

Det gør han, fordi der dagligt er folk, som kondolerer til ham. Det er på én gang rart og svært.

Det fortæller han i Radio IIII-podcasten ”Et kapitel for sig”, hvor han for første gang taler ud om sin fælles opvækst med Peter Lund Madsen.

Og hvordan brorens pludselige død stadig påvirker ham.

- Jeg er den eneste, som folk grundlæggende er klar over, kendte Peter, siger han og fortæller, at han dagligt modtager kondolencer for folk.

- Det gør, at det virkelig er noget, jeg beskæftiger mig rigtig meget med og har gjort, siden han døde. Det er blevet et vilkår, uddyber Anders Lund Madsen.

Annonce

Han peger på, at Peter Lund Madsen i sit liv har betydet noget for mange, og at det er derfor, folk henvender sig til Anders Lund Madsen.

- Peters død har været meget voldsomt for mange mennesker, siger han.

Han peger på Peter Lund Madsens arbejde med at formidle nuancer, der følger med psykisk sygdom, og at han på den måde har betydet meget for mange.

Annonce

- Altså folk er fandeme glade for, at der er nogen, som har set dem. Så har Peter sagt et eller andet, som har gjort, at det er til at holde ud. Så jeg forstår godt, de er påvirket, siger Anders Lund Madsen.

Annonce

Sponsoreret indhold