Kendte11. februar 2020

Anders Langballe har fået nyt job

Den tidligere TV 2-spydspids Anders Langballe har fået nyt job
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anders_langballe.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

For to uger siden annoncerede Anders Langballe, at han stopper som vært på TV 2.

Nu har den politiske reporter scoret sig et nyt job, og han skal ikke længere være på skærmen.

Langballe er blevet ansat som kommunikationschef i Danske Handicaporganisationer. Det skriver Ekstra Bladet.

Nyheden om det nye job kommer lidt over et år efter, at Anders Langballe blev ramt af en alvorlig blodprop i hjernen.

Skærmtrolden nåede at arbejde på TV 2 i 11 år, hvor han har guidet seerne sikkert igennem alverdens politiske nyheder.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20170113_dm_valgfolkemoede_tv2_033.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Anders Langballe skal ikke længere arbejde foran et kamera (Foto: Dan Mariegaard)

Hos Danske Handicaporganisationer er de begejstrede over at få en kapacitet som Anders Langballe ind.

- DH er et markant talerør for handicapbevægelsen, og vi er godt i gang med at få samfundet til at engagere sig i os med handicap. Anders Langballe vil styrke vores arbejde med sine evner inden for politisk kommunikation og gøre DH’s stemme endnu tydeligere, lyder det fra formanden Thorkild Olesen ifølge Ekstra Bladet.

Anders Langballe selv glæder sig til at tage fat på de nye opgaver. Hans egen oplevelse med sin sygdom har givet ham erfaringer, som han tror vil gavne ham i sit nye job.

- Jeg glæder mig til at blive en del af holdet hos DH. Mit ønske er at bidrage med min faglighed efter mange år som politisk journalist tilsat nogle af mine erfaringer fra de sidste 15 måneder, hvor jeg selv har været ramt af sygdom, siger Anders Langballe ifølge Ekstra Bladet og fortsætter:

Turen gennem sundhedssystemet med professionel genoptræning har gjort et dybt indtryk på mig. Jeg vil tage det med videre til gavn for de mange mennesker med handicap og deres pårørende.

Sponsoreret indhold