Kendte15. september 2019

Anders fra "Gift ved første blik" har gjort det før

Anders, der er blevet gift i DR-programmet ”Gift ved første blik”, har tidligere forsøgt at finde kærligheden i det populære program
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-08-31_kl._08.51.04.png
 (Foto: Nicolas Cosedis)

Han har været single i 12 år og leder efter den eneste ene. Derfor tilmeldte Anders sig i sin tid ”Gift ved første blik”.

Han kom igennem nåleøjet og blev matchet sammen med Luna – men som seerne kunne se i sidste afsnit, er der skår i glæden hos parret.

Bryllupsrejsen blev alt andet end romantisk, da Anders proklamerede, at han var begyndt at tvivle.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/dr-0343039.jpg
 (Foto: DR)

Ægteskabet hænger i en tynd tråd for Anders og Luna. Foto: DR

Det er ikke første gang, at Anders har forsøgt at finde kærligheden på tv. Allerede sidste år tilmeldte han sig programmet, fortæller han til Ekstra Bladet:

- Ja, det er rigtigt. Jeg meldte mig til programmet sidste år. Den gang nåede jeg ikke så langt i processen, som er meget omfattende, siger Anders til Ekstra Bladet.

Selv om han dengang fik afslag, afskrækkede det ham ikke fra at prøve igen – og nu er han altså en af de medvirkende i det populære program.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/dr-0342099.jpg
 (Foto: DR)

Michael og hans "skatter" Christina under brylluppet. Foto: DR

Også en anden af årets deltagere har forsøgt sig før. Michael meldte sig også til programmet sidste år, hvor han dog heller ikke nåede hele vejen gennem castingprocessen.

Det gjorde han så i år, hvor han er blevet matchet sammen med sin ”skat”, Christina.

Hvordan det kommer til at gå alle parrene, kan du se, når ”Gift ved første blik” løber over skærmen hver torsdag på DR.

Sponsoreret indhold