Kendte3. september 2024

Amy Slaton Halterman anholdt for besiddelse af stoffer

"1000lb Sisters"-stjernen blev anholdt i en zoologisk have i Tennessee
Amy Slaton Halterman er røget en tur bag tremmer. 
Amy Slaton Halterman er røget en tur bag tremmer.
 Foto: Crockett County Sheriff's Dept - Tennessee

LÆS OGSÅ: Vanvittig forandring: Sådan ser overvægtig realitykendis ud i dag

Amy Slaton Halterman gjorde sig først bemærket i 2020, da hun sammen med søsteren Tammy tonede frem på tv i det populære realityshow "1000lb Sisters".

Siden blev de to hurtigt store tv-stjerner med umådeligt mange fans, der fulgte deres vægttabsrejse.

Og selv om de begge har tabt sig ufatteligt med kilo, så synes alt ikke fryd og gammen.

I hvert fald ikke for Amy Slaton Halterman, der er blevet anholdt for besiddelse af stoffer og for at være til fare for børn. Det skriver flere internationale medier, heriblandt New York Post.

Anholdelsen fandt sted i en zoologisk have i Tennessee, hvor politiet blev tilkaldt, efter en gæst i en bil var blevet bidt af en kamel.

Da de dukkede op, fandt de Amy Slaton Halterman samt en herre i bilen, der tilsyneladende var euforiserende stoffer i.

Hvilke stoffer, der var tale om, nævnes ikke, men både "1000lb Sisters"-stjernen og manden i bilen fik lov til at komme med på politistationen.

Realitykendissen blev i 2019 gift med Michael Halterman.

De to gik fra hinanden i 2023, og har begge efterfølgende fået tilhold mod hinanden.

Sponsoreret indhold