Kendte28. september 2021

Amy Schumer afslører: Lægerne fandt tumor under operationen

Det var i sidste uge skuespillerinden og komikeren kunne chokere verden med nyheden om, at hun havde fået fjernet både sin livmoder og blindtarm under en større operation
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amy_schumer_0.jpg
 Foto: MEGA

Ikke nok med, at den 40-årige ”Trainwreck”-skuespillerinde Amy Schumer for nylig måtte undergå en større operation for at få fjernet sin livmoder og blindtarm som følge af endometriose.

Så er det nu blevet klart for hende, at hun desuden også havde en tumor i kroppen.

Det deler hun med sine mere knap 11 millioner følgere på Instagram i forbindelse med en opdatering på sit nuværende helbred.

- Jeg føler mig stærkere, og jeg glæder mig over livet, starter hun en længere tekst, inden hun afslører, at lægerne i 26 ud af de 30 prøver, der blev sendt til laboratoriet indeholdt endometriose.

Under operationen var det første omgang kun livmoderen, der skulle fjernes grundet sygdommen. Men da hendes blindtarm ligeledes var voldsomt angrebet, måtte de også tage den med under indgrebet. Noget, der nu viser sig at have været ret heldigt.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega647076_012.jpg
 Foto: MEGA

Det har ikke været en nem tid for skuespillerinden. Foto: MEGA

- Jeg havde en tumor i min endometriose befængte blindtarm, skriver hun.

Artiklen fortsætter under opslaget

Men trods den ubehagelige viden, så lader alt til, at skuespillerinden er på vej mod bedring.

- Den smerte jeg har levet med hele mit liv, er blevet fjernet fra min krop. Jeg er allerede et helt nyt menneske.

Udover Schumer nu kan leve et liv uden smerter, så var sygdommen også skyld i, at hun og manden, Chris Fischer kæmpede en brav kamp for at blive forældre til sønnen, Gene der kom til verden i maj 2019.

Efterfølgende sagde hun, at hun derefter besluttede, at hun aldrig skulle forsøge sig med at blive gravid igen.

- Jeg tror ikke, jeg kunne klare IVF igen, lød det dengang fra hende.

Nu er muligheden for alvor udelukket.

Sponsoreret indhold