Kendte25. juni 2020

Amerikansk countryband overrasker: The Dixie Chicks ændrer navn

Det kontroversielle countryband The Dixie Chicks lader til at have skiftet bandnavn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megar125861_1.jpg
 Foto: MEGA

Det amerikanske countryband, The Dixie Chicks, har som det seneste band valgt at ændre deres navn.

Det tyder alt i hvert fald på, efter bandet har ændret både deres Twitter-navn og deres officielle hjemmeside til The Chicks.

Countrytrioen har desuden udgivet et nyt nummer "March March" under det nye bandnavn. Sangen, der er uploadet til YouTube, har i videoen klip fra en lang række demonstrationer fra tidligere år samt en liste over navne som George Floyd og Breonna Tayler - alle navne, der på den ene eller den anden måde er blevet repræsentater for Black Lives Matter-bevægelsen.

Dixie Chicks er ikke det eneste band, der i den seneste tid har besluttet sig for at ændre navn.

Tidligere på måneden kunne countrygruppen Lady Antebellum afsløre, at de havde besluttet sig for at ændre bandnavn til Lady A.

- Som band har vi bestræbt os på, at vores musik skal være et tilflugtssted.. for alle. Vi har set med og lyttet more end nogensinde i løbet af de sidste par uger, og vores hjerter er blevet rørt med overbevisning, vores øjne er blevet vidt åbne over for de uretfærdigheder, uligheder og forudantagelser, som sorte mænd og kvinder har mødt og fortsat møder hver dag, lød det fra Lady A.

- Efter megen personlig refleksion, banddiskussion, bønner og mange ærlige samtaler med nogle af vores nærmeste sorte venner og kollegaer, har vi besluttet at droppe ordet "antebellum" fra vores navn.

De nu tidligere Dixie Chicks har endnu ikke givet en officiel forklaring på, hvorfor bandet har valgt at skifte navn.

"Dixie" er et slangord, der referer til de amerikanske sydstater, hvilket vil sige, at det samlede bandnavn indtil nu har betydet "sydstatskvinder", men en tid hvor inklusion er nøgleordet, giver det måske udmærket mening, at trioen har droppet sydstatsreferencen.

Dixie Chicks har tidligere mødt modstand for at kritisere den amerikanske præsident George W. Bush.

En kritik, der kostede bandet popularitet i de amerikanske sydstater, ligesom det også resulterede i, at bandet valgte at holde en hiatus på hele fjorten år. I marts vendte gruppen så tilbage med deres første nummer i næsten halvandet årti.

Dixie Chicks har vundet 13 Grammy-priser og solgt mere end 33 millioner albums.

Sponsoreret indhold