Kendte12. oktober 2022

“American Idol”-stjerne Willie Spence dør blot 23 år gammel

Sangeren døde i en færdselsulykke på motorvejen
Willie Spence er gået bort alt for tidligt. "American Idol"-sølvvinderen er død 23 år gammel.
Willie Spence er gået bort alt for tidligt. "American Idol"-sølvvinderen er død 23 år gammel.
 Foto: Robb Cohen/AP/Ritzau Scanpix

En stor tragedie har ramt talentprogrammet “American Idol.

Willie Spence, der nåede finalen i sidste sæson af programmet, er død 23 år gammel.

Spence døde i en bilulykke på motorvejen, da han ramte en traktor i nødsporet. Det skriver Daily Mail.

Kort forinden havde sangeren postet en video på Instagram, hvor han synger i bilen. Han havde lukkede øjne under hele videoen.

Willie Spence imponerede alle tre dommere, da han aflagde audition til sangprogrammet, der har kørt i 20 sæsoner.

– Du er en ubestridelig stjerne, sagde Lionel Richie blandt andet til ham, efter at Spence havde optrådt med Rihanna-sangen “Diamond”.

Det fik Lionel Richie ganske ret i, for den dengang 22-årige sanger nåede hele vejen til finalen, hvor han fik en andenplads.

Efter programmet fortsatte Spence med at jagte musikdrømmen.

På sin Instagram-profil nåede han blandt andet at tease for et kommende gospelalbum.

Sponsoreret indhold